Skjern-direktør: Nationalbanklån sender dig ikke i ”bad standing”

Per Munck og Skjern Bank forventer at pantsætte en del af lånebogen i Nationalbanken. Men øgede indlån er også nødvendigt for at likviditetsplanen kommer i mål. (Opdateret)

For Skjern Bank bliver 2012 et år i likviditetens tegn, hvor banken har et refinansieringsbehov på 800 mio. kr., der skal løses inden juni 2013, hvor statsgarantierne udløber. De 800 mio. kr. er det tal, banken selv har regnet sig frem til, hvis den skal overholde egne ambitioner om en tilstrækkelig likviditetsoverdækning. På den korte bane er ambitionen at kunne leve op til grænsen i tilsynsdiamanten på 50 pct. og på den lange bane vil Skjern bank godt op på 100 pct.

Per Munck og co. har lagt en likviditetsplan, indenholdende tre elementer, men i et interview med FinansWatch understreger direktøren i Skjern Bank, at de to klart vigtigste faktorer er en forøgelse af indlånsmassen og likviditetsfremskaffelse i Nationalbanken via pantsætning af dele af lånemassen.

”Vi tager ikke FIH-kasketten på og beder vores kunder finde en anden bank. Der vil være naturlige afgange på lånefronten og folk der afdrager på eksempelvis billån, og så bliver vores lånebog mindre. Men der er slet ikke tale om en stor slankning af lånebogen,” siger Per Munck til FinansWatch.

Godt værktøj

Dermed er de to store trumfer i Per Muncks likviditetsplan, at banken skal sikre det fremadrettede likviditetsbehov via øgede indlån og via Nationalbankens tre-årige ordning.

Skjern-chefen siger til FinansWatch, at man henover de kommende måneder vil gøre klar til, hvis det viser sig nødvendigt, at kunne anvende Bernsteins låneordning.

”Det bliver måden at gøre det på for os og mange andre, tror jeg. De store går i ECB og henter penge, det kan vi små ikke gøre, så vi vælger at bruge Nationalbankens ordning som er et godt værktøj. Om vi så trækker pengene, det ved vi ikke endnu, men det gør vi nok. Det vil tiden vise,” siger han og tilføjer, at banken primært er fokuseret mod det ”vindue” Nationalbanken har åbent til efteråret, hvor der igen kan hentes likvider. Så kan årets første 8-9 måneder bruges på at vurdere, hvor mange midler, der kan hentes på indlånssiden, og hvor meget udlånet falder, inden man retter henvendelse til Nationalbanken.

Så I skal ud og være en del af den indlånskrig, der har fundet sted?

”Jeg ser sådan på det, at vi faktisk ligger ganske pænt på indlån, når du ser på, hvad vi kan tilbyde folk. Vi skal bare have fortalt mere om vores indlånsprodukter og banken i det hele taget i det vestjyske område, så vi kan få fyldt vores indlånsmanko op,” siger Per Munck.

Ganske pæn klat

Hvor meget kan I hente i Nationalbanken?

”Jeg vil sige det sådan, at vi forventer ikke at hente 1 mia. kr., men det skal være et pænt og mærkbart beløb”.

I skriver i jeres noteapparat i regnskabet, at jeres plan bl.a. indeholder omfattende belåning i Nationalbanken. Kan du præcisere det nærmere?

”Det regnestykke er vi færdige med, og vi kan hente en ganske pæn klat. Men vi kan ikke komme i mål kun med Nationalbankens redskab. Hvis vi kun havde den mulighed, så ville vi skulle slanke udlånet drastisk.l Så taler vi en tocifret nedbringelse, og det er som sagt på ingen måde vores plan”.

Det er fortid

Tidligere har det været fremme, at man kunne komme i såkaldt ”bad standing”, hvis man trak på Nationalbankens facilitet. Hvordan ser du på det?

”Da ordningen blev offentliggjort var jeg selv mest tilbøjelig til at sige, at man nok skulle passe på med det, fordi man kunne havne i bad standing. Men glem det, sådan er det altså bare ikke. De fleste skal ud og kigge på  det her. De store institutter kan hente likviditet i ECB, via en tilsvarende ordning som Nationalbankens, som bare er større og mere favorabel, men vi må bare sige, at den traditionelle måde at funde sig på, den findes ikke mere. Så det med at komme i ”bad standing”, det er fortid,” siger Per Munck til FinansWatch.

Konkret skriver Skjern Bank i regnskabet, at man efter indfrielse af de statsgaranterede lån på 1,5 mia. kr. og ud fra bankens forventninger til udviklingen i bankens balance og likvider, skal bankens likviditetsberedskab ved udgangen af juni 2013 udgøre ca. 700 mio. kr.

”Og banken skal have refinansieret ca. 800 mio. kr. for opfyldelse heraf,” skriver Skjern Bank i regnskabet.

 

Regnskab: Lille fremgang i Skjern Bank

Skjern Bank førtidsindfrier obligationslån 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også