Danske: 2000 medarbejdere skal væk - fyringer nødvendige

Der skal fyres i Danske Bank, der skal af med 2000 medarbejdere over de næste tre år. Koncernen forventer dog, at "en væsentlig del kan klares uden." Opdateret 8:43.

Der er forsvundet 2000 medarbejdere mellem 2008 og 2012 i Danske Bank. Og samme tal igen skal ud af staben over de næste tre år, lyder det fra banken i forbindelse med det netop aflagte årsregnskab.

Og det kommer næsten med sikkerhed til at kræve fyringer, skriver banken nu, men forventer dog stadig at kunne klare en pæn andel via den normale omsætning.

"Omkostningsreduktionen omfatter derfor en løbende reduktion af medarbejderantallet på i alt ca. 2.000 over de tre år. Koncernen forventer, at en væsentlig del af denne reduktion kan gennemføres uden afskedigelser, såfremt den normale personaleomsætning, herunder normalt pensionsmønster, opretholdes," skriver banken i årsregnskabet.

Så sent som november håbede banken stadig at nå de 2000 uden fyringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også