Fjordbank Mors svinder - fyrer 15

Der er nu kun 50 medarbejdere tilbage i Fjordbank Mors, skriver Nyhedsbrevet Finans

For fem dage siden blev resterne af Fjordbank Mors et hug mindre. Den statsejede bank gik fra 65 til 50 ansatte, skriver Nyhedsbrevet Finans.

"Nogle blev kede af det, andre arrige og skuffede. Og så var der dem, der sagde – det var så det. Når sådan noget sker, oplever vi hele paletten af følelser," siger Johannes Veje, tillidsmand i banken, til nyhedsbrevet.

Ifølge Veje har medarbejderne fået at vide, at banken ikke vil arbejde med drypvise fyringer, hvilket har givet en vis ro for de resterende medarbejdere.

”Det er rart at vide, at der nu er taget et hug, og vi nu har nogle måneder, hvor vi kan se frem. Men samtidig ved vi også, at vi skal afvikles, så hvor længe der er ro, er der ingen, der kan gisne om. Så selvom du ikke var med på holdet, der skal søge job med det samme, sidder du stadigvæk tilbage med frustrationer og jobusikkerhed. Det tror jeg, vi bliver ved med, indtil vi ikke er i organisationen mere," siger Johannes Veje til Nyhedsbrevet Finans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også