ECB: Banker har skærpet appetit på kriselån

De europæiske banker har atter lyst til at optage lån hos Den Europæiske Centralbank.
Af Ritzau Finans

Nr Den Europæiske Centralbank igen lægger langfristet likviditet frem til bankerne den 29. februar, vil de europæiske banker gå til fadet med stor appetit. Det skriver Financial Times med henvisning til udmeldinger fra flere af de største kommercielle banker.

Ved ECB's tildeling af lån under den første langfristede refinansieringsoperation (LTRO) i december løb bankerne af med 489 mia. euro i lån. Denne gang vil sektoren ikke være så beskeden, fortæller en højtplaceret bankkilde til den britiske finansavis.

Flere bankdirektører bekræfter ligeledes over for Financial Times, at de har tænkt sig både at for- og tredoble deres deltagelse ved de treårige refinansieringsoperation, hvis der er beviser for, at kreditten strammer yderligere til på finansmarkederne.

Kan fordobles

Goldman Sachs har tidligere vurderet, at tildelingen af lån kan blive fordoblet i forhold til december-tildelingen, og den vurdering får støtte af en bankkilde, der vurderer, at bankerne let kan aftage 1000 mia. euro, skriver Financial Times.

Går spådommen om 1000 mia. euro i opfyldelse vil det være tre gange mere end konsensusforventningerne, ifølge en Reuters-rundspørge.

Den Europæiske Centralbank har gjort et stort arbejde for at opfordre alle banker, der har mulighed for det, til at deltage i likviditetstildelingen for derved at undgå at stigmatisere optagelsen af kriselånene. Manøvren er ifølge bankkilder virket. Den første tildeling i december blev gennemført for at undgå en begyndende kreditklemme.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også