Vinderup Bank nedjusterer

Negative kursreguleringer og øgede nedskrivninger får Vinderup Bank til at sænke forventningerne til 2011-tegnskabet. Nu ventes minus på 5,7 mio. kr.

Vinderup Bank kommer ikke i mål med forventningerne til årets resultat, og derfor nedjusterer banken forud for årsregnskabet.

Basisindtjeningen stiger i pengeinstituttet. Det samme gør ud- og indlån, men alligevel ser Vinderup Bank sig nødsaget til at nedjustere før årsregnskabet.

Banken forventer et underskud for skat på 5,7 mio. kr. for 2011-regnskabet. Det skyldes tre faktorer, skriver banken til fondsbørsen.

Negative kursreguleringer på 2,4 mio. kr., tab på 1 mio. kr. på krakkede banker og øgede nedskrivninger på 2,9 mio. kr.

De øgede nedskrivninger skyldes primært, at banken nu foretager OIV (objektiv Indikation for Værdiforrringelse) tidligere end hidtil.

"I lighed med tidligere år er budgettet for 2012 udarbejdet på grundlag af de aktuelle saldi og med en vis sund konservatisme i betragtningen på, hvilke udviklingsmuligheder banken har i det kommende år. For 2012 forventer banken således et resultat på 3,5 mio. kr. før skat," skriver banken.

Ved halvårsregnskabet var forventningen til året, at banken ville ramme et rundt nul.

Regnskab: Vinderup Bank nedjusterer 

Opdateret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også