Hård konkurrence om indlånsrenter

En række mindre banker kæmper om kundernes indlånskroner, hvilket presser renterne op. Men på indskud over 745.000 konkurrerer kun storbankerne.

Berlingske Business har i dag gennemgået renterne på indlån, der bindes i tre år. Fælles for de banker, der topper listen over højeste rente er, at de kæmper med et indlånsunderskud, skriver avisen.

Listen over højeste rente til låste indlånskroner toppes af Basisbank, der tilbyder 3,8 pct. i rente. Herefter følger FIH Erhvervsbank, Alm. Brand Bank og Sparekassen Faaborg, der alle tilbyder 3,75.

Mere iøjenfalndende er det dog, at renten bliver markant lavere, hvis man ønsker at sætte mere end 745.000 i banken - det maksimale beløb, Inskydergarantien dækker.

Der er nemlig meget få af de bankerne med stort indlånsunderskud, der kan tiltrække de udækkede indskud, og derfor får storbankerne mindre konkurrence, hvilket presser prisen ned.

"Der er ingen logik i det længere. I gamle dage fik du bedre rente, jo større beløb du satte i banken. Men sådan er det ikke længere. Så smart beløbet er over de 745.000 kr., så falder renten dramatisk," siger John Norden, partner i Mybanker, der lever af at placere indlånskroner for private, til Berlingske Business.

Renten på indskud over 745.000 kr. svinger fra 2,5 pct. i Nordea til 2,75 i Danske Bank og Jyske Bank

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også