Det står mere og mere klart, at renten vil blive sat ned den 6. juni ved rentemødet i Den Europæiske Centralbank.

Det fastslår 82 økonomer i en måling overfor Reuters. Samtidig ser størstedelen to eller flere rentereduktioner i år - den første i september.

Overordnet regner finansmarkederne to rentesænkninger fra centralbankens hånd ind i 2024 - og det er et kraftigt fald fra de seks, som markedet ventede i begyndelsen af året.

Selv om tendensen er en faldende inflation, så har en stigning i lønningerne rejst spørgsmålet, om ECB vil være i stand til at sætte renten ned.

Men i Reuters måling, der er lavet fra den 21. til den 28. maj, er retningen klar: Samtlige 82 økonomer ser en rentesænkning på 25 basispoint til 3,75 pct. på juni-mødet.

Af dem venter 55, at centralbanken løsner skruen og sætter renten ned igen både i september og december. Men selv om flertallet ser tre rentesænkninger, så er størrelsen af de samlede rentenedsættelser i år blevet reduceret.

Kun 22 pct. venter, at renten lander på 3 pct. eller lavere ved udgangen mod næsten 40 pct. for en måned siden.

”Vi tror, at øget usikkerhed og at aktiviteten accelererer hurtigere end forventet gør, at Den Europæiske Centralbank blot vil røre på sig gradvist i år,” siger Mariano Cena, seniorøkonom hos Barclays, til Reuters.

”Og det vil de, selv om inflationsudsigterne ud over i år potentielt er for nedadgående,” siger Mariano Cena, der nu ser en rentesænkning nummer to - hvis den i næste uge udmøntes - fra juli til september.

Gruset i maskinen er lønnen

Væksten i lønningerne kan dog være det hår i suppen, der kan får ECB til at stoppe op. Holder lønvæksten sig over 3 pct. indtil udgangen af 2026, kan inflationen holde sig højere i længere tid end ventet.

Forbrugerprisstigningerne ventes att stige til 2,5 pct. i maj mod 2,4 pct. i april, viser estimater fra Reuters. Og det ventes ikke, at inflationen vil komme under målsætningen fra ECB på 2 pct. før tredje kvartal 2025.

”ECB lægger stor vægt på, at lønvæksten falder som en betingelse for rentenedsættelser, og spørgsmålet er, hvor meget denne uventede stigning vil påvirke beslutningen for mødet i juni,” siger Bert Colijn, seniorøkonom hos ING, og fortsætter:

”Mens økonomien i euroområdet har præsteret trægt i nogen tid, og inflationen er faldet tilbage mod målet hurtigere end forventet, er der stadig nok usikkerhed til ikke at forvente, at en traditionel rentenedsættelsescyklus vil opstå.”