Tomme kontorer udgør risiko for nogle amerikanske banker

Chefstrateg hos kapitalforvalter vurderer dog over for Finans, at bunden i markedet for erhvervsejendomme er ved at være nået. 
Markedet for erhvervsejendomme har i USA haft det svært oven på coronakrisens hjemmearbejdstendens, der har bidt sig fast i landet. | Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Markedet for erhvervsejendomme har i USA haft det svært oven på coronakrisens hjemmearbejdstendens, der har bidt sig fast i landet. | Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Hjemmearbejde - og de deraf tomme kontorer - udgør en ”alvorlig risiko” for nogle amerikanske banker, lød vurderingen for nyligt fra Den Internationale Valutafond, IMF. 

Enslydende toner lyder fra chefstrateg for globale markeder i kapitalforvalteren Invesco, Kristina Hooper, som til Finans fortæller, at der kan komme isolerede tilfælde, hvor enkelte banker kommer i problemer.

Hun vurderer dog ligeledes, at både myndigheder og politikere i dag reagerer hurtigere i tilfælde af problemer: 

”Jeg tror ikke, vi vil se den bølge, som vi så sidste forår. Måske vi vil se et eller to isolerede og mere særprægede tilfælde af problemer,” siger Kristina Hooper, der mener at bunden på markedet for erhvervsejendomme er tæt på at være nået, til Finans.

Markedet for erhvervsejendomme har i USA i kølvandet på coronakrisen været igennem noget af en omvæltning - blandt andet forårsaget af øget hjemmearbejde og tomme kontorlokaler. 

Hjemmearbejdet har i USA bidt sig fast i en anden grad, end den har herhjemme, og det har haft konsekvenser for værdien af erhvervsejendomme, der således er faldet.

Senest har eksponeringen på denne del af ejendomsmarkedet blandt andet forårsaget et tab for den regionale bank New York Community Bancorp, skriver Finans. 

De små og regionale banker tegner sig i USA for størstedelen af eksponeringen på markedet for erhvervsejendomme.

Ifølge Business Insider har også Jerome Powell, der står i spidsen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, advaret: 

”Der vil komme flere bankkonkurser. Det er ikke et problem for nogen af de meget store banker. Det er de små og mellemstore banker, der har disse problemer.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også