Santander-direktørs lønpakke møder kritik fra aktionærer

Både bestyrelsesformand og adm. direktør hos Santander kan stå over for en lønstigning, som møder modstand.
Ana Botín er bestyrelsesformand for Santanders bestyrelse. | Foto: Eduardo Parra/AP/Ritzau Scanpix
Ana Botín er bestyrelsesformand for Santanders bestyrelse. | Foto: Eduardo Parra/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Santander står over for et potentielt aktionæroprør på den årlige generalforsamling, efter at en indflydelsesrig rådgiver har anbefalet, at investorer stemmer imod bestyrelsesformand Ana Botíns lønpakke.

Det skriver Financial Times.

Botín er en af Europas bedst betalte bankdirektører med en lønpakke på 12,2 mio. euro sidste år, da den spanske långiver opnåede rekordoverskud på grund af blandt andet stigende renter.

Santander har bedt aktionærerne om at godkende en ændring af lønpolitikken, så både Botín og den adm. direktør, Héctor Grisis, lønninger stiger med 5 pct., hvilket kommer oven i stigningen på 3 pct. i Botíns faste løn sidste år.

Aktionærrådgivningsfirmaet Institutional Shareholder Services anbefaler i sin rapport om bankens generalforsamling, som blev sendt ud til aktionærerne fredag, at investorerne stemmer mod virksomhedens nye aflønningsplan på grund af bekymringer om den måde, løn og præstation sammensættes på.

Santander-aktien steg med 32 pct. sidste år, men er faldet med mere end 40 pct., siden Botín erstattede sin far som bestyrelsesformand for ti år siden.

”Bestyrelsen i Santander er forpligtet til at sikre, at aflønningen af ledere er i fuld overensstemmelse med aktionærernes interesser,” skriver banken i en erklæring og peger på det samlede aktionærafkast på mere end 40 pct. sidste år.

Ana Botín var en af flere europæiske chefer, der sidste år talte imod det europæiske loft over bankbonusser og sagde, at det stillede dem dårligere end globale rivaler, efter Storbritannien ophævede loftet for bonusser.

Afstemningen vil finde sted på bankens årlige generalforsamling den 22. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også