Goldmans topchef får lønløft på 24 pct. trods indtjeningsfald på 24 pct.

Lønstigningen er samtidig større end nogen anden af de amerikanske storbanker, der har lagt tal frem.
David Solomon, topchef i Goldman Sachs. | Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
David Solomon, topchef i Goldman Sachs. | Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

David Solomon, der er topchef for Goldman Sachs, fik i 2023 et samlet lønløft på 24 pct. til 31 mio. dollar.

Det skete samtidig med, at den amerikanske investeringsbank måtte se sin indtjening falde med 24 pct. til 8,52 mia. dollar på bundlinjen.

Det skriver Bloomberg News.

Lønnen er sammensat med en grundløn på 2 mio. dollar og 29 mio. dollar i variable kompensationer, herunder aktiebaseret aflønning.

Lønstigningen var også større end fremgangen i Goldman Sachs’ aktie, der steg med 12 pct. i 2023, et år, da banken fyrede 3200 medarbejdere, og lønstigningen er større end nogen anden af de amerikanske storbanker, der har lagt tal frem. 

Hos JPMorgan Chase steg topchef Jamie Dimons løn med 4 pct. til 36 mio. dollar, mens der hos Morgan Stanley var et løft på 17 pct. til 37 mio. dollar til den administrerende direktør, James Gorman, som nu er gået på pension ved at overtage formandsposten i banken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også