En guide med forslag til, hvad man skal sige og ikke sige til sin bank, hvis man vil indlevere et større kontantbeløb, får kritik af Finansforbundets formand, Dorrit Brandt.

Fagbladet 3F udgav i december en artikel til fagforbundets medlemmer for at hjælpe dem med at indlevere tusindkronesedler i banken, efter at Nationalbanken i november meldte ud, at tusindkronesedlen fra 31. maj 2025 mister sin værdi og bliver ugyldig som betalingsmiddel.

Og det er ikke i orden, mener Dorrit Brandt. Det får med andre ord hendes ”pis i kog”, som hun skrev i et opslag på Linkedin kort før jul. 

”Det er en mærkelig form for forbrugeroplysning at komme med forskellige mulige forklaringer på, hvor pengene kunne stamme fra. God forbrugeroplysning havde været at oplyse om, at man kan forvente at blive mødt med spørgsmål om, hvor pengene kommer fra,” siger Dorrit Brandt.

Nationalbanken offentliggjorde 30. november, at den ville udfase tusindkronesedlen. Det sker frem mod 31. maj 2025, hvor tusindkronesedler bliver ugyldige. Samtidig bliver gamle seddelserier produceret før 2009 ugyldige.

Det er første gang siden 1945, at der sker en pengeombytning i Danmark. Selvom størstedelen af sedlerne ventes at blive brugt i detailhandlen, vil en andel blive indleveret i bankerne, som er forpligtede til at stille spørgsmål til sedlernes ophav, for at bekæmpe hvidvask.

Da beslutningen blev meldt ud i november, var der tusindkronesedler for 23 mia. kr. i omløb.

Forstår ikke kritik

Den pågældende artikel i Fagbladet 3F med overskriften ”Indlevering af 1000-kronesedler: Det skal du ikke sige til banken” oplister en række gyldige forklaringer for, hvad man kan sige til sin bankrådgiver, når man vil sætte penge ind i banken i forbindelse med, at tusindkronesedlen bliver fortid.

Blandt andet nævnes der årsager som salg af havemøbler, at pengene har ligget derhjemme, eller at de stammer fra en arv fra forældre som legitime grunde. Og at det er vigtigt, at man ikke skifter forklaring. ”Det vil få alarmklokkerne til at ringe,” skriver fagbladet, der i forbindelse med artiklen har interviewet forhenværende økonom i Forbrugerrådet Tænk, Jacob Ruben Hansen. Han skiftede job ved årsskiftet.

Samtidig står der i artiklen, at man ikke skal lyve overfor banken. Men Dorrit Brandt mener, at det er svært ikke at læse artiklen som en guide til, hvordan man lyver, ligesom hun mener, at artiklen kan tolkes, som om bankerne får noget økonomisk gevinst ud af seddelombytningen - og det mener hun ikke, at de får.

I artiklen står der blandt andet, at spørgsmålene ikke er noget, det enkelte pengeinstitut gør for at ”drille eller genere” sine kunder. Men vinklen er misvisende, og derfor burde det være understreget tydeligere, mener formanden.

”Jeg vil helst ikke lægge nogen intentioner ned over den rolle, som Forbrugerrådet Tænks medarbejder (tidligere medarbejder, red.) har haft i den her artikel. Jeg synes bare, at der er et behov for at understrege, at det altså ikke er bankrådgiverne, der har et ønske om det her. Seddelombytningen er initieret af Nationalbanken, og spørgsmålene er simpelthen compliance- og lovgivningskrav. Det er ikke banken, der har glæde af at vide, hvor pengene kommer fra,” siger Dorrit Brandt.

I Forbrugerrådet Tænk forstår politisk chef Uffe Rabe Krag ikke Finansforbundets reaktion. 

”Vi er forundrede over Finansforbundets kritik, da vi i artiklen netop understreger, at man ikke skal lyve for banken. Der kan være mange grunde til, hvorfor man som forbruger har haft mange kontanter liggende. Det kan fx være arv eller opsparing som konsekvens af perioden med negative renter. Det er legitime årsager, som vi eksemplificerer i artiklen, og som vi siger, at man bare ærligt skal oplyse til sin bank,” siger han i et skriftligt svar.

Ifølge ham er det netop god forbrugeroplysning at sikre, at forbrugerne forstår, at bankansatte også tjener banken og ikke kun kunderne.

”Vi synes generelt, det er relevant for forbrugeren at være opmærksom på, at den bankansatte også er ansat som sælger, og hvis en bankrådgiver foreslår at investere dine kontanter via banken, så er det langt fra sikkert, at det er den bedste eller billigste løsning.”

Politisk kritik

Også blandt landets politikere har artiklen vakt røre. Christoffer Lilleholt, der er rådmand for Venstre i Odense Kommune, kalder artiklen for ”stærk medlemsservice” og en hjælp til medlemmerne med at få ”de sorte penge ind på bankkontoen” i et opslag på mediet X, tidligere Twitter.

Til Berlingske har politikeren udtalt, at mediet burde have lagt sin vinkel anderledes.

”Det minder vel om, at man går ned og spørger sin forsvarsadvokat om – hvis man har gjort noget kriminelt – nogle af de samme sætninger på, hvad man ikke skal sige, når man bliver spurgt. Det er jo lidt det samme her,” sagde Christoffer Lilleholt til mediet.

Fagbladet 3F mener dog, at kritikken – både fra Finansforbundet og Christoffer Lilleholt – er helt skudt ved siden af.

”Hovedbudskabet er, at man ikke skal svare usandt på, hvor man har sine 1000-kronesedler fra, og det kan også kun være i de bankansattes interesse. Artiklen er lavet, fordi vi ved, at mange danskere – også 3F’ere – hævede store beløb i kontanter, da bankerne opererede med minusrenter. Nu skal de så levere de store sedler tilbage, og vi hjælper dem, så de er godt klædt på, når de bliver mødt med nærgående spørgsmål fra banken,” siger David Rebouh, der er nyhedschef på Fagbladet 3F, i et skriftligt svar.

Han mener desuden, at det vidner om den mistænkeliggørelse, man kan møde, når man som faglært eller ufaglært, som 3F bl.a. organiserer, møder op i banken med kontanter.

”Så der er i den grad et behov for at hjælpe den her gruppe, som måske ikke har samme nære forhold til deres bankrådgiver som de mest højtlønnede danskere,” skriver han.

Tilsyn melder ingen alarm

Finanstilsynet har ansvaret for at sikre, at hvidvaskkontrollen i bankerne forbliver intakt under den historiske pengeombytning, som indebærer, at tusindkronesedler for 23 mia. kr. enten skal indleveres i banken eller benyttes i detailhandlen. Og her mener man ikke, at en guide som Fagbladet 3F’s skaber problemer for hvidvaskbekæmpelsen.

Hvis der udgives guides som den i Fagbladet 3F, kan det så skabe nogle problemer i forhold til, at man ikke kan vide, om kunden lyver eller taler sandt? Vil det kunne gøre, at bankens systemer misser en alarm på evt. hvidvask, hvis kunden har en ”god” historie? 

”Som jeg læser artiklen, hvor Forbrugerrådet Tænk udtaler sig, er det ikke en opfordring til at konstruere forklaringer over for bankerne. Som Forbrugerrådet Tænk udtaler, så skal man som bankkunde sige det til sin bank, som det er, og i artiklen nævnes eksempler, hvor folk kan have helt legitime årsager til at have kontanter,” siger Heidi Ravnholt, kontorchef i Finanstilsynet kontor for hvidvaskbekæmpelse.

Men hvis man som kriminel læser den artikel, kan det så ikke give forslag til, hvordan man kan sammenstykke en god forklaring? Der står bl.a., at man skal sørge for ikke at skifte forklaringer.

”Det er rigtigt, at skiftende forklaringer er noget, der kan gøre, at banken bliver mistænksom. Det er også derfor, at man som kunde selvfølgelig skal give sin bank den sande og fulde forklaring.”

Da pengeombytningen blev offentliggjort for offentligheden i december, fortalte Finanstilsynets direktør Louise Mogensen, at pengeombytningen ikke skulle skabe problemer for landets borgere.

”For langt de fleste kunder vil det være uproblematisk. Men de almindelige regler om hvidvask gælder stadig,” sagde Louise Mogensen. 

Respektløst overfor bankansatte

Dorrit Brandt fra Finansforbundet mener, at artiklen ikke yder de bankansatte den respekt, hun mener, de fortjener i forhold til den arbejdsbyrde, som medarbejderne kan se frem til i den kommende tid i forbindelse med pengeombytningen, som er iværksat af Nationalbanken.

”Det er mine kollegaer, der stiller spørgsmålene, og de gør bare deres arbejde. Det er lovpligtigt at spørge, hvor større summer i kontanter kommer fra. Det er et rigtigt stort stykke arbejde, der ligger foran en masse medarbejdere i tiden fremover,” siger Dorrit Brandt.

I artiklen minder Forbrugerrådet Tænk blandt andet medlemmerne af 3F om, at ”en bankrådgiver mest er bankens rådgiver”.

”Der er jo ikke nogen rådgivning i at spørge, hvor pengene kommer fra. Jo, så skulle det være, hvis du kommer med mange penge, og rådgiveren spørger, hvordan de skal placeres” siger Dorrit Brandt.

Uffe Rabe Krag fra Forbrugerrådet mener ikke, at kritikken er gangbar.

”Vi er direkte citeret for i artiklen, at bankerne er blevet pålagt af myndighederne at undersøge, hvor kontanter stammer fra, og at det ikke er noget, det enkelte pengeinstitut gør for at genere sine kunder,” skriver han i et skriftligt svar.