Det Systemiske Risikoråds forslag om at indføre et nyt kapitalkrav målrettet bankernes ejendomsudlån er både unuanceret og dyrt. 

Det mener Lars Frank Jensen, adm. direktør i sønderjyske Kreditbanken, der i hele træskolængder har en ejendomseksponering på 15 pct. ud af bankens samlede udlån. 

”Det tager slet ikke hensyn til den bagvedliggende sikkerhed på lånet. Jeg synes, det er for unuanceret,” siger Lars Frank Jensen.

Det var i starten af oktober, at Det Systemiske Risikoråd præsenterede sin anbefaling om at indføre bufferkravet, som lyder på 7 pct. målrettet udlån til ejendomsselskaber. Rådet har henstillet til, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) gør det ekstra kapitalkrav gældende fra 30. juni næste år.

Ifølge Lars Frank Jensen vil det koste 17,5 mio. kr. for Kreditbanken at leve op til kravet. 

”Jeg er glad for, at vi har råd til det, fordi vi har så høj en solvens,” siger Lars Frank Jensen.

Kapitalkravet har mødt heftig modstand fra bankernes branhceorganisation, Finans Danmark, der har kaldt det ”primitivt og unødvendigt”. 

”Vi kan ikke se et behov for at indføre en buffer for ejendomsselskaber. Vi kan heller ikke se noget i rådets dokumentation, der viser, at der er uafdækkede risici på ejendomsmarkedet,” sagde Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark, i oktober til FinansWatch. 

Høj indtjening

Udsigten til et nyt kapitalkrav kommer på et tidspunkt, hvor landets banker tjener penge som aldrig før på grund af de højere renter. 

Det gør sig også gældende i Kreditbanken, der netop har præsenteret regnskab for årets tredje kvartal, hvor banken tjente 42,7 mio. kr. før skat. Det er mere end tre gange så meget som i samme periode sidste år.

”Det er et kvartal som igen viser, at vi banker er begunstiget af ekstraordinære gode rentevilkår ved at placere vores overskudslikviditet i Nationalbanken,” siger Lars Frank Jensen. 

Det højere renter betyder også, at det er blevet dyrere at låne penge, hvilket ifølge risikorådet ”øger risikoen for tab på udlån” til ejendomssektoren, som er grunden til, at det henstiller til at indføre det nye bufferkrav. 

Kravet er et såkaldt blødt krav, hvilket betyder, at Finanstilsynet ikke tager licensen fra banker og realkreditselskaber, hvis de ikke lever op til det. Tilsynet kan dog sætte begrænsninger på institutternes muligheder for at udbetale bonus og udbytter, hvis det ikke efterlever kravet.

Lars Frank Jensen forstår godt, at Det Systemiske Risikoråd holder skarpt øje med udviklingen på ejendomsbranchen, som historisk har kostet bankerne dyrt i nedgangstider. Men han undrer sig over, at det udmønter sig i et nyt kapitalkrav. 

”Jeg kan godt forstå det principielle i, at det systemiske risikoråd kigger på branchen. Men jeg håber, at der er gode kræfter, der nu arbejder på, at det bliver skruet fornuftigt sammen,” siger han. 

Opjustering på opjustering

Kreditbankens høje indtjening betyder, at banken lige nu stryger mod det klart bedste resultat i nogensinde.

Og med en forventet indtjening på mellem 160-180 mio. kr. før skat, er der også råd til det nye bufferkrav.

”Vores indtjening i år gør heldigvis, at vi kan konsolidere os med de 17 mio. kr.,” siger Lars Frank Jensen. 

Regnskabet for tredje kvartal blev præsenteret torsdag, syv dage efter at banken for fjerde gang i år gik på gaden med en opjustering af det forventede årsresultat. 

I starten af året forventede banken at tjene mellem 70-100 mio. kr. før skat. 

”Jeg havde et noget mere pessimistisk syn, da vi gik ind i året. Men man kan jo godt diskutere om fire opjusteringer er for mange, og om vi skulle have været dygtigere til at forudse. Men det var virkelig svært,” siger Lars Frank Jensen.