Feds Cook bekymret for geopolitiske spændinger

”Det kan ændre udsigterne både for USA og for den globale økonomi,” lyder det fra styrerådsmedlem i den amerikanske centralbank.
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Lisa Cook, som er styrerådsmedlem af Federal Reserve,er bekymret for, at de geopolitiske spændinger kan påvirke udsigterne for den amerikanske såvel som den globale økonomi.

”Det, der sker i resten af verden, har tydeligvis indflydelse på USA, og lige nu er den økonomiske vækst temmelig afdæmpet blandt vores største handelspartnere,” sagde Lisa Cook onsdag på en konference arrangeret i Dublin, Irland, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

”Vi holder ikke kun øje med den afdæmpede vækst, vi følger også de geopolitiske spændinger, som vi alle taler om, og det kan ændre udsigterne både for USA og for den globale økonomi.”

Lisa Cook fremhævede især risikoen for en påvirkning af råvaremarkederne, hvilket formentlig er en henvisning til især olieforsyningen fra Mellemøsten, såfremt krigen mellem Hamas og Israel skulle sprede sig i regionen.

”Enhver form for chok kunne gøre den eksisterende situation værre... og kunne destabilisere råvaremarkederne og kreditsystemet. Vi følger nøje med og venter. Vi er på vagt.”

”Mere bredt set kan eskaleringen af geopolitiske spændinger føre til lavere økonomisk aktivitet og øget fragmentering af globale handelsstrømme og finansiel udveksling, hvilket øger finansierings- og produktionsomkostninger og bidrager til mere vedvarende udfordringer i forsyningskæden og inflationspresset.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også