Goldman Sachs ser stor gældsrisiko i Italien og udsender advarsel

Man bør holde sig fra italienske aktier, lyder anbefaling fra Goldman Sachs. 
De højere renter udgør en risiko i Italien, vurderer Goldman Sachs. | Foto: Brendan Mcdermid/reuters/ritzau Scanpix
De højere renter udgør en risiko i Italien, vurderer Goldman Sachs. | Foto: Brendan Mcdermid/reuters/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske storbank Goldman Sachs advarer mod at købe italienske aktier efter store stigninger i det toneangivende FTSE MIB-indeks i år - samtidig med at renterne er steget kraftigt.

De højere renter har på den ene side givet gevinster for de mange tunge finansaktier i Italien, men de øger på den anden side også risikoen forbundet med Italiens store statsgæld ganske betragteligt og risikerer at efterlade økonomien i en tung krise.

Derfor vil det være fornuftigt at kigge andre steder hen, når der skal udvælges aktier, lyder det fra Goldman Sachs’ strateger, skriver Bloomberg News.

”Efter en stærk præstation over markedet vil vi undgå FTSE MIB, da det er ”sårbart over for højere renter, udvidelse af rentekurven og enhver forværring af væksten,” skriver Goldman Sachs-strategerne ifølge Bloomberg News i et notat.

FTSE MIB-indekset i Milano er steget med næsten 20 pct. i år, hvilket er et pænt stykke over de øvrige store toneangivende indeks.

Til sammenligning er det tyske DAX-indeks blot gået frem med godt 10 pct., og det britiske FTSE 100-indeks er begrænset til en fremgang på 2,6 pct. i løbet af 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også