UBS indvilliger i at betale over 1,4 mia. dollar i sag om boliglån

UBS er gået med til at betale 1,44 mia. dollar i et forlig, der handler om bankens rådgivning i årene op til finanskrisen.
Foto: Fabrice Coffrini
Foto: Fabrice Coffrini
AF MARKETWIRE

Den schweiziske storbank UBS har indvilliget i at betale 1,44 mia. dollar for at afslutte en sag med det amerikanske justitsministerium, DOJ.

Det skriver flere medier.

Sagen ligger tilbage i 2006 til 2007 og omhandler bankens håndtering af boliglån-støttede værdipapirer. Den relaterer sig til udstedelse, tegning og salg af værdipapirerne, oplyser UBS mandag ifølge Bloomberg News.

I 2019 afviste en føderal dommer i Brooklyn, New York, UBS’ bud om at afvise sagen, som DOJ anlagde i 2018. De amerikanske myndigheder beskyldte banken for at sælge titusindvis af milliarder af dollars af boliglån-støttede værdipapirer ved ”bevidst og gentagne gange” afgive falske og svigagtige erklæringer til investorer om de lån, der understøttede dem.

UBS mente, at sagen burde afvises, fordi der ikke var tilstrækkelige fakta til at vise motiv, mulighed eller ”bevidst ulovlig adfærd.”

Men den amerikanske dommer i Brooklyn, Margo Brodie, afgjorde, at sagen skulle gå videre og sagde, at regeringens klage ”påstår stærke indicier for bevidst dårlig opførsel eller hensynsløshed.”

Aftalen løser alle civile krav fra DOJ knyttet til den schweiziske banks RMBS-forretning i USA, oplyser banken. RMBS (Residential Mortgage Backed Securities) er obligationer med amerikanske boliglån som sikkerhed.

UBS oplyser endvidere, at pengene allerede er hensat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også