Bank of America holder igen med udbytteforhøjelser

Stresstest fra den amerikanske centralbank har banet vej for forhøjede aktieudbytter hos en række banker. Bank of America klapper dog hesten.
Bank of America og Federal Reserve er ikke helt på linje, når det gælder konklusioner af nylig stresstest. | Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Bank of America og Federal Reserve er ikke helt på linje, når det gælder konklusioner af nylig stresstest. | Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

I sidste uge bestod alle 23 storbanker den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, stresstest. I kølvandet af det har en række af bankerne annonceret forhøjede kvartalsudbytter.

En undtagelse er dog Bank of America. Banken bestod også den årlige stresstest, men den er ikke enig i nogle af Federal Reserves konklusioner.

Centralbanken regner nemlig med, at Bank of America vil tjene mere og tabe mindre, end Bank of America selv gør, i stresstestens scenario.

”Bank of America har indledt dialog med Federal Reserve for at forstå forskellen i andre totalindtægter,” hedder det.

Som en del af stresstesten indsender de kommercielle banker egne beregninger for indtægter og tab i en periode på ni kvartaler. Og her har Bank of America beregnet indtægter på 29 mia. dollar og tab på mere end 81 mia. dollar i alt, hvilket netto ville sætte Bank of America tilbage med omkring 52 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Federal Reserve har dog i sine beregninger forudsat, at Bank of America ville få indtægter på mere end 43 mia. dollar og tab på mere end 77 mia. dollar, hvilket netto ville medføre et minus på knap 23 mia. dollar.

På tabssiden er de to især uenige om goodwill nedskrivninger og andre tab, som Bank of America i scenariet vurderer til 14 mia. dollar, mens Federal Reserve anslår 2 mia. dollar.

”Kort sagt synes Bank of Americas interne test at antage meget mindre gevinst fra den akkumulerede anden totalindkomst, end Federal Reserves gjorde,” kommenterer R. Scott Siefers, analytiker hos Piper Sandler, over for Bloomberg News.

Piper Sandler, der dog påpeger, at Bank of America ikke er risiko for at komme under stresstestens kapitalkrav på 2,5 pct., selv ved brug af bankens egne beregninger, forventer på den baggrund ikke med, at Bank of America vil komme med nyt om sine udbyttebetalinger eller aktietilbagekøb, før der er mere klarhed omkring forskellen i de to beregninger.

Aktien i Bank of America steg mandag sammen med bankkollegaerne med 1,8 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også