Højere renter sender overskuddet i vejret hos hollandsk storbank

Lave nedskrivninger og kontrol med omkostninger sikrer ABN Amro bedre resultat end ventet i første kvartal. 
ABN Amro har næsten fordoblet overskuddet i første kvartal. | Foto: PAUL VREEKER/REUTERS / X01299
ABN Amro har næsten fordoblet overskuddet i første kvartal. | Foto: PAUL VREEKER/REUTERS / X01299
AF MARKETWIRE OG FINANSWATCH

Den hollandske bankkoncern ABN Amro leverede over forventning i første kvartal - både når det kommer til indtægterne på toplinjen og overskuddet i den nedre del af resultatopgørelsen.

ABN Amro fik i januar, februar og marts nettorenteindtægter på samlet 1,62 mia. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 1,49 mia. euro. Det er en fremgang på 24 pct. fra samme periode sidste år og er særligt trukket af højere rentemargin på indlån. 

Det blev omsat til et overskud efter skat på 523 mio. euro - en god del over konsensus om 372,3 mio. euro blandt analytikerne. Det er samtidig en fremgang fra 295 mio. euro i samme kvartal sidste år. 

En del af den positive overraskelse kan forklares med en stærk omkostningskontrol i banken, der i første kvartal havde 2,5 pct. lavere underliggende omkostninger, end tilfældet var det i fjerde kvartal sidste år.

Samtidig var nedskrivningsposten en positiv overraskelse, da der blev hensat 14 mio. euro til dårlige lån mod en forventning om 143 mio. euro blandt analytikerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også