Amerikanske myndigheder overvejer større indskudsgaranti for virksomheder

En forhøjelse af indskudsgaranti for virksomheder i USA kan komme på tale, lyder det fra Federal Deposit Insurance Corp.
FDIC er forkortelsen for den amerikanske indskudsgaranti Federal Deposit Insurance Corp. | Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
FDIC er forkortelsen for den amerikanske indskudsgaranti Federal Deposit Insurance Corp. | Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De amerikanske bankmyndigheder overvejer muligheden for at øge indskudsgarantien for erhvervskunder i landets banker til et højere niveau end det generelle loft på 250.000 dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Det er Federal Deposit Insurance Corp., FDIC, som vurderer, at den målrettede forhøjelse for erhvervslivets bankindskud vil være hensigtsmæssigt, men en sådan ændring vil imidlertid ikke kunne gennemføres uden en lovændring vedtaget af Kongressen i USA.

FDIC peger i forbindelse med en rapport på, at ny teknologi har gjort det meget let og meget hurtigt at trække penge ud af bankerne, hvis tilliden forsvinder, og samtidig er der i det amerikanske banksystem også ”lommer” med høj koncentration af ”uforsikrede” indeståender, der altså ikke er dækket af garantien på 250.000 dollar.

Begge dele udgør risici for banksystemet, men en målrettet forhøjelse af garantien for virksomheder vil ifølge FDIC imidlertid skabe mere ”finansiel stabilitet”.

Bankmyndighederne peger samtidig på to andre alternativer, herunder at dække alle indskud helt, eller at fastholde den nuværende dækning.

I forbindelse med kollaps i både Silicon Valley Bank og Signature Bank valgte FDIC at dække alle indskuddene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også