UBS slår forventningerne med stort overskud i fjerde kvartal

Overskuddet hos UBS var langt større end ventet i fjerde kvartal, og også indtægterne overraskede positivt.
UBS har base i Schweiz, | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
UBS har base i Schweiz, | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den schweiziske storbank UBS leverede langt over konsensus, når det kommer til bundlinjen i fjerde kvartal.

Her sikrede banken et nettooverskud på 1,65 mia. dollar mod ventet 1,29 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Der er samtidig tale om en fremgang fra 1,35 mia. dollar i fjerde kvartal 2021.

For hele 2022 blev overskuddet øget til 7,63 mia. dollar fra 7,46 mia. dollar i 2021.

Resultatet i fjerde kvartal kom i land på baggrund af samlede indtægter på 8,03 mia. dollar, mens analytikerne havde regnet med 7,93 mia. dollar på den post.

Her var der dog tale om tilbagegang fra 8,71 mia. dollar i fjerde kvartal 2021.

Bedringen på bundlinjen var derfor også et klart udtryk for et fald i omkostningerne, der for fjerde kvartal sidste år er opgjort til 6,09 mia. dollar - et fald fra 7,00 mia. dollar i det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også