Valutareserven i Nationalbanken steg i oktober med 9,4 mia. kr. til 563,6 mia. kr., viser tal fra Nationalbanken.

Udviklingen afspejler, at Nationalbanken i perioden netto har købt valuta for 20,9 mia. kr., og at staten netto har indfriet lån i udlandet for 20,9 mia. kr.

Nationalbanken intervenerede i valutamarkedet i månedens løb med et nettokøb af valuta for 22,3 mia. kr.

Med den melding kommer forklaringen på, hvorfor rentespændet mellem Danmark og eurozonen er blevet udvidet, vurderer cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen i en kommentar.

Da Den Europæiske Centralbank, ECB, hævede renten med 75 basispoint i oktober, nøjedes Nationalbanken med at hæve de danske styringsrenter med 60 basispoint. Det var uventet og overraskende for analytikerne, der ifølge Nykredit kun havde ventet en udvidelse på 10 basispoint.

”Givet at kronekursen siden starten af oktober er handlet et stykke fra de historiske interventionsniveauer, så skyldes de massive interventioner formentlig, at Nationalbanken var i et markant forsvar i slutningen september. Men på grund af forskudt valør, så tæller de først med i oktobertallene, der netop et offentliggjort, skønner cheføkonomen.

Han mener det formentlig er det meget store interventionsbehov, der har fået Nationalbanken til at gribe til rentevåbnet for at svække kronen.

Kronen er under pres for at blive stærkere blandt andet fordi Danmark er langt mindre presset af høje energipriser end eurolandene som gennemsnit, påpeger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen i en kommentar.

”Det skyldes dels at vi bruger mindre gas og mindre energi i det hele taget, og dels fordi vi har en betydelig energiproduktion selv. Oven i det har høje fragtrater i søfarten bidraget til at skabe et endnu større betalingsbalanceoverskud,” vurderer han.

Nationalbanken følger ECB og hæver renten med 0,75 point

ECB hæver renten for første gang i 11 år og siger farvel til minusrenter