Credit Suisse rygtes at sælge ud for at rejse kapital

Ifølge Financial Times har Credit Suisse øjnene rettet mod frasalg af flere dele af forretningen for at rette op på kapitalmangel.
Credit Suisse overvejer ifølge Financial Times en række frasalg. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Credit Suisse overvejer ifølge Financial Times en række frasalg. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Credit Suisse, der i de seneste uger har været i fokus på finansmarkederne, vil sælge dele af virksomheden fra, da banken har kapitalmangel på omkring 4,5 mia. schweizerfranc.

Det skriver Financial Times med henvisning til folk involveret i planerne.

Mindre end to uger inden Credit Suisse vil præsentere en ny omstrukturering, er der nyt om, hvordan banken vil finde midlerne.

Det er især på tale, at banken vil sælge enten hele eller dele af sin investeringsbank. Bestyrelsen har dog også vendt opmærksomheden mod at sælge andele af sine ikke centrale dele af den indenlandske forretning.

Det drejer sig om flere datterselskaber og ejerandele i andre selskaber.

De dele, man overvejer at sælge, er andelen i SIX Group, som ejer børsen i Zurich, en 8,6 pct. andel i Allfunds, en spansk investeringsfond, de to specialiserede banker Pfandbriefbank og Bank-Now og Swisscard, som pengeinstituttet ejer sammen med American Express.

Bestyrelsen har besluttet ikke at sælge sine forretninger, der har at gøre med formueforvaltning og formuerådgivning.

Goldman Sachs har regnet sig frem til en kapitalmangel på 8 mia. schweizerfranc.

Schweizisk storbank indvilliger i at betale milliardbeløb i forlig

Credit Suisse overvejer at sælge sine 8,6 pct. i spanske Allfunds

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også