Nykredit: Fastholder undervægt af aktier - men lidt mindre pessimisme

På den korte bane er der ikke udsigt til, at situationen forbedres, vurderer Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit Markets.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
AF MARKETWIRE

Der skulle ikke gå lang tid, før sommerens comeback på aktiemarkederne blev afløst af et gevaldigt mismod med store kursfald til følge.

På den korte bane er der ikke udsigt til, at situationen forbedres, vurderer Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit Markets.

”Vi vurderer, at usikkerhederne om global økonomi, inflationen og ikke mindst centralbankernes terminalrenter er så store, at de fortsat kan tynge aktiemarkedet. Dertil kommer, at en opadgående vending i global vækst sandsynligvis ligger flere måneder ude i fremtiden – en sådan ”bund” i væksten har historisk kunne medvirke til at afslutte ”bear”- markeder,” skriver Frederik Enghom i en analyse.

Dertil kommer, at centralbankerne ikke ser ud til at ville kaste håndklædet i ringen og opgive rentestramningerne for at komme inflationen til livs.

”Det kræver sandsynligvis langt mere alvorlig uro á la Storbritannien,” lyder det fra Frederik Engholm.

Nykredit fastholder undervægten i aktier, men er lidt mindre pessimistisk end før.

”Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår markedet fuldt ud har inddiskonteret svagheden. Det punkt synes at være kommet tættere på med vedvarende nedrevideringer af vækstskøn for 2023 på det seneste. Indtjeningsestimater ligger stadig højt, men det er spørgsmålet, hvor troværdige investorerne finder dem, når forudsætningerne ændres så kraftigt,” skriver chefstrategen.

Forsikringsselskab udlover dusør på 100.000 kroner

Alm. Brand intensiverer jagt på landbrugskunder

Facit Bank taber flere millioner end ventet - højere nedskrivninger trækker ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også