Analytiker spår udbytteregn fra bankerne

Udbyttebetalinger fra bankerne vil igen blive den generelle trend, siger analytiker i Jyske Bank.
Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Sydbank vil igen betale udbytte til bankens aktionærer. Samtidig vil banken sætte gang i aktietilbagekøb igen. Dermed går banken i Nordeas fodspor, der tidligere i år meddelte, at udbyttet var tilbage.

Bankerne satte ellers en stopper for udbetaling af udbytte i 2020, da coronapandemien fejede hen over Danmark og verden som helhed. Men nu har Sydbank taget teten og vil igen give afkast til bankens investorer.

"Det er mit helt klare bud, at bankerne er på vej med udbytter igen. Det vil blive den helt generelle trend," siger Anders Haulund Vollesen, der er analytiker i Jyske Bank.

Og han peger på, at netop Nordea - der godt nok ikke er en dansk bank – allerede været ude og melde om aktietilbagekøb, der går i gang i fjerde kvartal.

"Oveni betaler de også udbytte fra fjerde kvartal 2020. At bankerne kommer med udbytte nu til aktionærerne, er fuldstændigt som ventet," siger analytikeren.

Det var efter henstilling fra Finanstilsynet, at banker holdt på pengene.

"Finanstilsynet finder, at banksektoren aktuelt bør undgå at forringe kapitalgrundlaget ved at udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb. Dette er på baggrund af den store usikkerhed, der er om den økonomiske udvikling som følge af covid-19," skrev Jesper Berg, direktør i tilsynet, i en mail til Marketwire den 30. marts 2020.

Dermed lagde det danske Finanstilsyn sig på linje med Den Europæiske Centralbank, , der bad bankerne i eurozonen underlade at udbetale udbytte for 2019 og 2020.

Det danske Finanstilsyn har dog ikke siddet på hænderne og ventet på inspiration fra ECB i Frankfurt. Allerede den 19. marts skrev tilsynet:

"Finanstilsynet har løbende drøftelser med de enkelte kreditinstitutter om deres kapitalplaner med henblik på at sikre, at kreditinstitutternes kapitalsituation ikke begrænser muligheden for at drive deres forretning, herunder at yde kredit."

Sydbank har fået grønt lys fra Finanstilsynet til at genoptage aktietilbagekøbsprogrammet, der blev sat på hold den 23. marts 2020 på grund af covid-19.

Helt konkret kommer Sydbank til at købe egne aktie for 219 mio. kr. og betale 5,70 kr. i udbytte per aktie.

"Både igangsætning af aktietilbagekøbsprogrammet samt bestyrelsens indstilling af udbytteudlodningen er betinget af, at henstillingen fra Det Europæiske Risikoråd til kreditinstitutter og forsikringsselskaber om ikke at foretage udlodninger bortfalder. Henstillingen forventes at bortfalde med udgangen af september 2021," skriver Sydbank om beslutningen.

Sydbank genoptager aktietilbagekøbsprogram og betaler udbytte  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også