Dansk Erhverv: Virksomheder står til rentesmæk på indlån for 2,5 mia

De danske bankers negative renter på indlån til erhverv vil i år sende sende en regning på 2,5 mia. kr. til de danske virksomheder, vurderer Dansk Erhverv.
Foto: Lærke Posselt/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Lærke Posselt/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Danske virksomheder står til at betale op mod 2,5 mia. kr. i år for indlån, vurderer Dansk Erhverv. Det er mere end en tidobling siden 2017.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

De danske bankers negative renter på indlån kan koste danske virksomheder op mod 2,5 mia. kr.

Det er dårlig timing, mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, da coronakrisen langtfra er overstået, og Dansk Erhverv anbefaler i stedet at vente med at "stramme renteskruen" over for virksomhederne til efter coronakrisen.

I Danske Bank har erhvervskunder indtil starten af i år kunne have 200.000 kr. stående uden at betale 0,6 pct. i negativ rente.

Ved årsskiftet blev grænsen sat ned til nul.

"Vi har virkelig haft coronabrillerne på. Men med udsigten til, at de negative renter kommer til at vare i rigtig mange år, i lyset af en voldsom stigning i indlån de sidste fire kvartaler, og at vi samtidig kan se, at vi er igennem den værste del af coronakrisen, så mener vi, at timingen er rigtig," siger Niels Bang-Hansen, der er erhvervskundechef for Danske Bank i Danmark, til avisen.

Fra 1. juli ligger bankens standardrente på indestående på erhvervskonti i niveauet -0,75 pct. til 1 pct. om året.

Også Nordea har strammet de negative renter - undtagen for de mindste erhvervskunder - og renten ligger nu i niveauet -0,75 pct. til -1,25 pct.

Til sammen har storbankerne omkring halvdelen af markedet for erhvervskunder.

Niels Arne Dam, der er cheføkonom i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, forsvarer de højere negative renter, da bankerne også selv skal betale for indlån i Nationalbanken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også