Credit Suisse-aktionærer vil fjerne risikochef efter dobbeltskandale

I kølvandet på skandalesager vil store aktionærer fjerne risikochefen i banken.
Foto: FABRICE COFFRINI/AFP / AFP
Foto: FABRICE COFFRINI/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

En gruppe af Credit Suisses største aktionærer ønsker at fjerne Andreas Gottschling, der har ansvaret for risikostyring, fra selskabets bestyrelse i kølvandet på skandalerne med Archegos og Greensill.

Det skriver Financial Times.

Den tyske risikostyringschef er endt i skudlinjen, efter at de to skandalesager har kostet den schweiziske bank flere milliarder dollar og et svækket omdømme.

"Det er bestyrelsens opgave at repræsentere aktionærerne og holde øje med ledelsen. Andreas Gottschling skal stemmes ud af bestyrelsen, og jeg er faktisk overrasket over, at han - situationen taget i betragtning - ikke allerede har sagt op," siger David Herro, der er næstformand i Harris Associates, som ejer 10,25 pct. af Credit Suisses aktier, til Financial Times.

David Herro håber desuden, at bestyrelsens nyudnævnte formand, António Horta-Osório, vælger at rokere i bestyrelsen og bringe mere konkret bankerfaring ind i selskabstoppen.

Harris Associates ønske om at fjerne risikochefen bakkes op af Ethos Foundation og den norske oliefond, der begge ejer mellem 3 og 5 pct. af bankens aktier.

Oliefonden sagde søndag, at den også ville stemme imod et genvalg af fem øvrige medlemmer af bestyrelsen, skriver avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også