Selv om bankerne har haft rigeligt med kapital, har aktionærerne i de største danske banker måtte tage til takke med beskedne udlodninger for 2020.

Det skyldes en henstilling fra Finanstilsynet om at holde igen og udlodde mindre end normalt på grund af usikkerheden fra coronakrisen.

Meget tyder dog på, at flere af de største banker enten vil være klar med nye udlodninger for 2020-resultatet, når tilsynets henstilling udløber 30. september, eller at de vil banke udbytteprocenterne i vejret ved årsregnskabet for 2021.

"Jeg tror, at med mindre der sker yderligere konsolidering, vil bankerne gå efter maksimale udbytter i forhold til deres politikker på området," siger bankanalytiker hos ABG Sundal Collier, Mads Thinggaard, der dog også muligheder for nye udbytter allerede i fjerde kvartal for visse banker.

Fisker ser på udbytte

En af disse er Ringkjøbing Landbobank, som forholdsmæssigt er den bank, der udlodder mest til aktionærerne for regnskabsåret 2020, og som i øvrigt var en af få banker, der også nåede at udlodde en mindre del af 2019-resultatet, inden coronaen for alvor ramte landet.

Banken udlodder i en kombination af udbytte og aktietilbagekøb, hvad der svarer til 50 pct. af overskuddet sidste år, og banken ville gerne have udbetalt mere, men bakkede efter dialog med tilsynet.

Jyske Bank har lovet aktionærerne næstmest for 2020 i form af et nyt aktietilbagekøb på 750 mio. kr., hvilket svarer til 47 pct. af overskuddet sidste år. Herefter følger Danske Bank med 38 pct., Sydbank med 30 pct. og Spar Nord med 25 pct.

Til FinansWatch fortæller topchef i Ringkjøbing Landbobank, John Fisker, at han "ikke vil afvise," at der kommer en ny udlodning i fjerde kvartal, men at banken endnu ikke har taget nogen beslutning.

Hensigten fra bestyrelsen er dog klar: Banken skal i 2021 tilbage til en normal kapitaldistribution, det vil sige 65. pct. af overskuddet, hvis altså ikke coronasituationen ændrer sig voldsomt, og henstillingen fra tilsynet, der læner sig op ad en udmelding fra Det Europæiske Systemiske Risikoråd, bliver forlænget.

"Vi håber på, at tingene er normaliseret, når vi skal lave kapitaldistribution næste år, så vi kommer tilbage til det vante niveau. Og så vil vi selvfølgelig holde os for øje, at vi i 2019 og 2020 har givet lidt mindre til aktionærerne," siger John Fisker.

Rigeligt med kapital

Spørger man direktør i Bankresearch, Nicholas Rohde, mener han, at de største danske banker er godt kapitaliseret til at udlodde, når tilsynets henstilling udløber.

Han fortæller, at bankerne over en bred kam har reduceret deres udlån betragteligt i 2020. Det medfører, at bankernes risikoeksponeringer falder, og at deres kapitalprocenter øges.

"Derfor er mit indtryk, at de alle er rimeligt godt på plads til at håndtere, hvad der måtte komme af kapitalkrav fremadrettet, og til at kunne udbetale udbytter, når vi kommer lidt længere hen," siger han og tilføjer:

"Jeg tror, bankerne vil se tiden an. Men hvis der omkring halvåret begynder at komme fantastiske tal om vaccinernes effekt på coronapandemien, og hvis der ikke er udsigt til en konkursbølge, kan bankernes ledelsesmæssige skøn være alt for høje. Det kan føre til ekstraordinære udbytter."

Hos Nordens største bank, Nordea, der følger retningslinjer om udbyttebegrænsninger fra Den Europæiske Centralbank, er det planen at skyde et større udbytte ud efter 1. oktober, når den europæiske henstilling som udgangspunkt udløber. Nordea har ifølge S&P Global lagt op til en samlet udbyttebetaling for 2019 og 2020 på i gennemsnit 84 pct. af overskuddene for disse år.

Mads Thinggaard fra ABG Sundal Collier mener som nævnt, at der også kan komme nye udlodninger fra de største danske banker allerede i efteråret. Men hvor han til at begynde med regnede med, at det ville ske i stor stil, er udsigterne nu lidt mere mudrede.

Forskellig tilgang

Ringkjøbing Landbobank kan som nævnt være en mulighed, hvis banken vælger at hæve den samlede udlodning for 2020 op til det ordinære niveau omkring 65 pct. Desuden anser Mads Thinggaard det som sandsynligt, at Jyske Bank kan komme med et nyt aktietilbagekøbsprogram i efteråret.

Når det gælder de øvrige storbanker, er det dog mere tvivlsomt, om der kommer udlodninger i fjerde kvartal, og at de i stedet venter til årsregnskabet for 2021.

"Nu, hvor f.eks. Sydbank og Spar Nord har konsolideret sig med opkøb, har jeg ikke nogen forventninger om, at der kommer nogen nye udlodninger fra dem i fjerde kvartal," siger han med henvisning til bankernes opkøb af henholdsvis Alm. Brand Bank og dele af Bank Nordik.

Der er da heller ikke udsigt nye udlodninger i efteråret hos Spar Nord, fortæller topchef Lasse Nyby.

"Det er ikke noget, som har været diskuteret. Men jeg tror ikke, at man skal regne med, at vi kommer med et ekstraordinært udbytte efter tredje kvartal," siger han til FinansWatch og tilføjer, at det i øvrigt vil kræve, at Spar Nord vil skulle foretage et review af tredje kvartalsregnskabet, hvilket banken normalt ikke gør.

Til gengæld vil banken gå efter at udbetale udbytte i toppen af bankens udbyttepolitik ved årsregnskabet for 2021.

"Med de kapitalnøgletal, vi har, og hvis ikke tingene ændrer sig væsentligt, vil det være min klare forventning, at vi ligger i den øvre del af den udbyttepolitik, vi har," siger Lasse Nyby og peger på, at banken selv efter overtagelsen af Bank Nordik-aktiviteterne "har rigeligt med kapital."

Han understreger, at bankens udlodningsovervejelser netop baserer sig på, hvad der er råd til af på baggrund af kapitalforholdene. Men i lighed med kollegaen i Ringkjøbing Landbobank er han opmærksom på, at aktionærerne ikke har fået så meget i de seneste år på grund af coronakrisen.

"Det er klart, at vi har haft nogle år, hvor aktionærerne er blevet sat lidt i baggrunden på grund af den udvikling, der har været. Derfor er vi også fremadrettet nødt til at have lidt fokus på det," siger Nyby.

Danske Bank er helt speciel

Både Mads Thinggaard og Nicholas Rohde er enige om, at landets største bank, Danske Bank, er et særligt tilfælde, når det gælder udbyttetilgangen.

Det skyldes bankens hvidvasksag, en potentiel milliardbøde herfra samt det generelle politiske fokus på banken. Derfor vil man på Holmens Kanal gå forsigtigt til værks, og derfor er det tvivlsomt, at banken vil udlodde yderligere i løbet af 2021 – også selv om banken er rigeligt kapitaliseret.

"Når bøden engang bliver annonceret, og hvis den er på niveau med det, de fleste analytikere forventer, er der ingen tvivl om, at der er gode muligheder i Danske Bank for udbetaling af udbytter," lyder det fra Nicholas Rohde fra Bankresearch.

Mads Thinggaard føler sig ret sikker på, at der nok skal være rigeligt med kapital i Danske Bank også efter en bøde:

"Mit gæt er, at Danske Bank vil have rigtig meget kapital i overskud, når det globale forlig er opnået, og der vil være plads til meget store aktietilbagekøbsprogrammer i en årrække frem," siger han med henvisning til, at Danske Bank har oplyst, at banken søger at samle alle krav til et samlet forlig.

Nye kapitalkrav

Udover usikkerheden om udviklingen af coronakrisen og dens effekter på bankerne, ligger der også nye kapitalkrav og lurer forude i form af kommende Basel-krav, der står til at blive indfaset i 2023.

Samtidig har bankerne været begunstiget af, at den såkaldte kontracykliske buffer, som reelt er et kapitalkrav til kreditinstitutterne, blev frigivet sidste år. Det skete netop som følge af coronakrisen for at give bankerne flere muskler til at låne ud til coronaramte danske husholdninger og virksomheder.

Hensigten er dog, at bufferen på et tidspunkt skal bygges op igen, hvilket vil have en betydning for den kapital, som bankerne skal holde.

Ifølge Mads Thinggaard bliver det dog ikke noget problem for de store danske banker – og heller ikke i forhold til deres udbyttemuligheder:

"De største danske banker har ekstremt meget kapital, og problemet er, at de ikke har fået lov til at udlodde særlig meget. Derfor har det været en overkapitalisering, der har været låst inde i bankerne. Derfor er jeg for de danske banker ikke urolig for, hvad de nye kapitalkrav vil betyde for dem."

Manglende hjemmel har sat Finanstilsynet i særlig udbytteklemme under coronakrisen