Hvidbjerg Bank halverer bundlinjen men øger udlånet i coronapræget år

Hvidbjerg Bank formår at øge udlånet en spids i 2020, hvor bundlinjen er faldet med 12,5 mio. kr. sammenlignet med 2019.
Hvidbjerg Bank formår at øge udlånet i 2020. | Foto: PR/Hvidbjerg Bank
Hvidbjerg Bank formår at øge udlånet i 2020. | Foto: PR/Hvidbjerg Bank

Hvidbjerg Bank kommer ud af 2020 med et resultat efter skat på 14,7 mio. kr.

Dermed er bundlinjen tæt på halveret sammenlignet med 2019, hvor banken landede et resultat efter skat på 27,2 mio. kr.

Det viser bankens årsregskab for 2020.

Resultatet får mærkatet "tilfredsstillende, set i lyset af et år, der i høj grad har været præget af coronapandemien".

Tilbagegangen skyldes nemlig primært, at banken i 2019 solgte 75 pct. af sine aktier i Sparinvest til Nykredit, hvilket gav ekstraordinære indtægter.

Det gør sit udslag på bankens kursreguleringer, der falder fra en indtægt på 8,9 mio. kr. i 2019 til 1,7 mio. kr. i 2020.

På toplinjen taber Hvidbjerg Bank en my sammenlignet med 2019.

Således falder nettorente- og gebyrindtægterne fra 81,7 i 2019 til 80,2 mio. kr. i 2020.

Banken har i løbet af året øget udgifterne til medarbejdere og personale med 8,4 pct. fra 2019. Således brugte Hvidbjerg Bank i 2020 58,4 mio. kr. på posten.

Banken oplyser i regnskabet, at de øgede udgifter blandt andet skyldes, at banken i løbet af 2020 har brugt flere midler på kundevendte medarbejdere.

Bankens indlån er i løbet af 2020 vokset med 13,7 pct. til lige over 1 mia. kr. Dog har banken formået at holde gang i udlånet i et coronapræget år, hvor mange banker har kæmpet med netop den post.

Udlånet vokser således en spids til 788 mio. kr.

Hvidbjerg Bank forventer et resultat for 2021 i niveauet mellem 13 og 18 mio. kr. før skat.

Hvidbjerg Bank øger udlånet i presset marked 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også