Fremover skal låneudbydere gøre mere for at sikre, at ansøgere har den økonomiske robusthed, der skal til for at få et forbrugslån, før der indgås en aftale.

Det er i hovedtræk, hvad Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden (FOB) lægger op til i et udkast til en ny vejledning for kreditværdighedsvurderinger, der netop har været sendt i lukket høring.

Men vejledningen kommer til at ramme utilsigtet.

Sådan lyder kritikken fra et fælles brev til Forbrugerombudsmanden og tilsynet fra De Danske Bilimportører, Autobranchen Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri Handel og Finans & Leasing.

"Hvis udkastet vedtages, som det ser ud nu, vil det få store konsekvenser for helt almindelige danskere, der som følge af for eksempel kravene til rådighedsbeløb vil få svært ved at låne til en bil - det være sig ny eller brugt - et nyt køleskab eller et par briller," lyder det i brevet.

Kritikken er baseret på beregninger, som analysehuset Copenhagen Economics har foretaget for Finans & Leasing.

Analysehuset skønner, at op mod en tredjedel af befolkningen automatisk vil blive afskåret fra at optage lån, hvor der ikke er stillet sikkerhed i fast ejendom. For unge under uddannelse, pensionister og arbejdsløse vil mellem 70 og 90 pct. automatisk blive afvist, lyder det i rapporten.

En knibtangsmanøvre

Udkastet til vejledningen kommer i kølvandet på en lang række sager, hvor Forbrugerombudsmanden har erklæret lån ulovlige, da kreditgivere har givet forbrugslån uden en ordentlig kreditværdighedsvurdering af låneren.

Vejledningen er et fortolkningsbidrag, der skal være med til at sikre, at låneudbydere overholder kreditaftalelovens § 7 c.

Vejledningen tager udelukkende udgangspunkt i rådighedsbeløb, og ikke den årlige omkostningspris, ÅOP, der også betegnes 'kiloprisen for et lån'.

Kreditaftalens § 7 c fastsætter, at kreditgivere skal lave en tilbundsgående kreditværdighedsvurdering af en låneansøger. Samtidig skærpes vejledningen om blandt andet rådighedsbeløb og detaljegraden af kendskabet til kundens økonomi.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark er man ligeledes bekymret for, at vejledningen vil ramme skævt.

Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, frygter, at man med vejledningen sammenholdt med med de strammede regler i den såkaldte kviklånslov risikerer at presse danskere ud på ublu markeder, fordi kravene skærpes så meget, at bankerne i flere tilfælde kan blive nødt til at afvise at give forbrugslån.

"Jeg tror ikke, at myndighederne har set det her som en knibtangsmanøvre, men det er sådan, det reelt kommer til at virke. ÅOP-loven begrænser muligheden for at yde korte lån og overtræk med sit lave loft, og vejledningen begrænser muligheden ved sine stramme økonomiske krav. Kunderne bliver klemt," siger Kjeld Gosvig-Jensen og uddyber:

"Hvis en kunde med en lidt svag økonomi går til banken for at låne 15.000 kr. til f.eks. reparation af sin bil, som kunden er afhængig af for at komme på arbejde, så kan banken meget vel blive nødsaget til at afvise det. Det er ikke godt, for vi skal kunne hjælpe vores kunder i både gode og dårlige tider."

Argumenter preller af på Forbrugerrådet

Hos Forbrugerrådet Tænk ser man anderledes på vejledningen.

I kølvandet på de mange sager om ulovlige forbrugslån, som Forbrugerombudsmanden sidste år bragte frem i lyset, er vejledningen afbalanceret og tiltængt, siger Forbrugerrådets cheføkonomen, Morten Bruun Pedersen, til FinansWatch.

"De her sager tyder på, at der virkelig er behov for at kigge på, hvordan forbrugerne bliver kreditværdighedsvurderet. Det er godt med en vejledning, der udspecificerer, hvad kravene er," siger Morten Bruun Pedersen og tilføjer:

"Sagerne her viser, at der er et helt klart problem med at kreditvurdere. Så kan man spørge, om brugerne ikke bare skal have nogle bedre låneoplysninger. Problemet er, at vi gang på gang ser, at hvis man sidder og spiller poker en sen nat og skal bruge nogle penge, så tager man et lån, uanset om der står ÅOP eller debitorrente med flammeskrift."

Argumenterne om, at vejledningen risikerer at ramme dem, den er til for at beskytte, holder ikke, mener Morten Bruun Pedersen.

"Hvis man skal føre argumentet helt ud, hvorfor så i det hele taget kreditvurdere og hvorfor i det hele taget bruge RKI? Skal vi så også droppe RKI-registrereingen, fordi det lokker folk ud på grå markeder? Det preller lidt af på mig. Det må jeg sige," siger han til FinansWatch.

Mere karakter er krav

Vejledningen er som nævnt et fortolkningsbidrag til Kreditaftalens § 7 c.

Der er altså ikke tale om lovkrav, der skal behandles i Folketinget.

Ifølge Finans Danmark har vejledningen dog så mange passager, hvor ordet "skal" er anvendt, at vejledningen har mere karakter af krav til långiverne end et fortolkningsbidrag til kreditaftaleloven.

"Det gør det næsten værre, at det så er en vejledning, for det betyder i realiteten, at de ville kunne gennemføre det, uden at det bliver lovbehandlet," siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Finans Danmark efterlyser samtidig, at der er plads til at lave skøn over, hvordan kundens fremtidige økonomi kommer til at se ud. For eksempel hvis en kunde er nyuddannet eller har fået et nyt job, men endnu ikke er startet på kreditgivningstidspunktet.

Forskel på cykel- og huskøb

I Finans og Leasing mener adm. direktør Christian Brandt, at der mangler en mulighed for, at man kan skelne mellem lånets størrelse.

"Der mangler grundlæggende set en proportionalitetsbetragtning i vejledningen. Spændet går fra en studerende, der køber en computer eller cykel til et par tusinde kroner og så i den anden ende, har du et par, der køber et hus til fire mio. kr. Der skal laves samme tilbundsgående undersøgelse, men det, mener vi ikke, er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt, når der er tale om så små beløb," siger han.

Han køber heller ikke ind på, at det er gældssaneringsbekendtgørelsens rådighedsbeløb, der skal gøre sig gældende. Mange mennesker har ikke et så stort rådighedsbeløb, og så kan man ikke bare lægge nye regler i et direktiv, siger han.

"En af vores pointer er, at man ikke kan tillægge nye regler oven i et totalharmoniseret EU-direktiv. Man kan så at sige ikke bare hente gældssaneringsbekendtgørelsen ned fra himlen og sige, at satserne her fra skal være udgangspunktet," siger han.

Vejledningen lægger også op til, at man skal kende kundens faktiske forbrug, og dermed hvor meget der er tilbage af rådighedsbeløbet hver måned. Det har dog også et problem, mener han.

"De fleste mennesker bruger de penge, de har til rådighed, uanset hvor lidt eller meget det er. Hvis kundens rådighedsbeløb er under gældssaneringsbekendtgørelsens satser, og kunden sidste måned brugte hele sit rådighedsbeløb, fører vejledningen til, at kunden ikke kan optage lån. Det opponerer vi imod," siger Christian Brandt og fortsætter:

"Særligt fordi mange mennesker, herunder studerende, pensionister, men også lav- og mellemindkomstgruppers rådighedsbeløb netop ligger under disse satser. Og fordi alle disse mennesker ikke bør udelukkes fra at træffe et valg om så at sige at skære ned på noget forbrug - f.eks. spise lidt flere havregryn og undgå cafebesøg - i en periode for f.eks. at få råd til en ny computer, reparation af bil eller andet nødvendigt. Det er den fleksibilitet, vi efterlyser."

Han lægger yderligere vægt på, at der må forventes, at kreditgiveren, som låner pengene ud, har en ekspertise. Og så ser han gerne, at branchen bliver inddraget i udarbejdelsen af vejledningen.

"Der bliver givet 800.000 lån fra mine medlemmer om året. Og samtidig afviser selskaberne allerede i dag mindst ligeså mange låneansøgninger. Vejledningen skal derfor ikke kun baseres på erfaringer fra nogle ganske få sager tilbage i tiden, hvor der har været problemer. Vi kalder på en ordentlig inddragelse af branchen ved fastlæggelse af vejledningen, så den bliver nuanceret og afspejler virkelighedens verden og ikke mindst har hjemmel i gældende lovgivning," siger Christian Brandt.

FinansWatch har forsøgt at få en kommentar fra Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden ønsker ikke at udtale sig, så længe der pågår en høringsproces.

Forbrugerombudsmanden: 166 ulovlige låneaftaler er kun toppen af isbjerget 

Flere kviklånsfirmaer går konkurs: Forbrugerombudsmand opfordrer kunder til at kontakte kuratorer 

Finanstilsynet offentliggør forsinket politianmeldelse af konkursramt kviklånsfirma