Salling Banks topchef står til at få tocifret milliongage med sig som følge af fusion

Sallling Banks direktør kan tage fire års løn med sig som følge af fusion med Sparekassen Vendyssel. Dertil kommer den pension, som han løbende har optjent.
Peter Vinther, direktør for Salling Bank | Foto: PRESSE
Peter Vinther, direktør for Salling Bank | Foto: PRESSE

Peter Vinther, direktør for Salling bank, får knap 11 mio. kr. med sig fra Salling Bank, hvis lokalbanken som forventet bliver slugt af Sparekassen Vendsyssel.

Det erfarer FinansWatch.

Ifølge FinansWatchs oplysninger så står Salling Bank-direktøren til at få fire gange sin løn i 2019 korrigeret for et jubilæumsgratiale, og dermed hedder regnestykket 4 gange 2,7 mio. kr., og dermed lander hans vederlag på 10,8 mio. kr. Det er det dobbelte af, hvad han ville have fået, hvis bankerne ikke stod til at fusionere.

Derudover kommer den pension, som Peter Vinther, der har været direktør for banken siden 1994, løbende har tjent op. Ifølge FinansWatchs oplysninger er aftalen lavet for mange år siden, og der er dermed ikke noget nyt i kontrakten.

Udgiften på de 10,8 mio. kr. og øvrige udgifter i forbindelse med fusionen til f.eks. advokater ændrer ikke på den pris, som aktionærerne i Salling Bank er blevet tilbudt for deres aktier.

Fusionen, som aktionærerne i Salling Bank skal tage stilling til 27. oktober, skal dog blive til noget, for at Peter Vinther får pengene med sig. For ellers fortsætter han som direktør og mister dermed ikke sit job.

Godkendelsen ventes dog at være en formalitet, da begge bankers bestyrelser og de større aktionærer støtter, at Sparekassen Vendsyssel overtager Salling Bank.

Efter Salling Bank og Sparekassen Vendsyssel annoncerede deres fusionsplaner i sidste uge, er lokalbankens aktie fordoblet, og markedsværdien ligger aktuelt på cirka 400 mio. kr.

FinansWatch forsøger at indhente en kommentar fra Salling Banks formand, Per Albæk, mens Peter Vinther ikke har nogen kommentarer.

Storaktionær klar til at sælge til god pris: Endnu en bankfusion i Jylland kan være undervejs 

Ombejlet bank havde møder med flere konkurrenter: Gamle kamphaner var i spil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også