FinansWatch

Bankerne gør comeback i grønt marked

Bedst blandt bankerne går det britiske HSBC efterfulgt af blandt andet Deutsche Bank.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en mørk sidste uge indleder de europæiske aktiemarkeder ugen med store stigninger mandag, ikke mindst i banksektoren.

"Der er mulighed for en taktisk rebalancering, men ikke en strukturel optur i bankerne," siger investeringsstrateg Dhaval Joshi fra BCA Research til Reuters.

Den hårdt trængte banksektor klarer sig bedst af alle med en stigning på 4,6 pct., oven på en gevaldig nedtur i sidste uge, der kulminerede fredag, hvor brancheindekset for de store finanskoncerner nåede det laveste niveau siden 1988.

Bedst blandt bankerne går det britiske HSBC, der stiger 9,7 pct., efterfulgt af blandt andet Deutsche Bank, der ligger 6,4 pct. højere.

Det samlede paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger samtidig 1,7 pct. efter et fald på 3,6 pct. i sidste uge.

Den schweiziske høreapparatkoncern Sonova klarer sig bedst i Europa med en stigning på 12 pct., efter en opjustering af forventningerne til første halvår af sit forskudte regnskabsår 2020/21, der ikke har vist sig helt så slemt som frygtet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere