HSBC i største stigning siden 2009 efter storinvestors aktiekøb

HSBC's største aktionær satser på, at den pressede storbank vender tilbage til at udbetale udbytte. Aktien stiger markant.
Foto: HSBC PR
Foto: HSBC PR
AF RITZAU FINANS

HSBC-aktien stiger 10,3 pct. til 312,45 pence, efter at bankens største aktionær har øget sin ejerandel i et sats på, at den pressede storbank vender tilbage til at udbetale udbytte.

Det skriver Bloomberg News, der pointerer, at det er den største stigning siden april 2009.

Ping An Insurance Group har i sidste uge købt 10,8 mio. aktier i HSBC, hvilket har øget ejerandelen til 8 pct. Ping An har fortsat tillid til HSBC’s langsigtede udsigter, fremhæver en talsperson fra Ping An.

HSBC-aktien var frem til i dag faldet med 45 pct. siden nytår til det laveste niveau siden 2009, og det store fald øger ifølge Ping Ans talsperson kun aktiens tiltrækning.

"Ping An mener, at HSBC’s suspendering af udbyttet er et kortvarigt problem, og vi har aktivt kommunikeret med banken om muligheden for at genoptage udbyttebetalingerne i fremtiden," siger talspersonen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også