Danske Bank: Ledelsesændring et forsøg på at komme ud af problemer

Udskiftningen blandt toppen i Danske Bank sker som led i en langsigtet strategi, lyder vurderingen fra professor i virksomhedsledelse.
Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug
AF RITZAU FINANS

Danske Bank foretog tirsdag en ændring i den øverste ledelse. Ud røg blandt andet Jakob Groot, den hidtidige chef for Corporates & Institutions, mens Karsten Breum, HR-direktør, omvendt er blevet en del af bankens direktion.

Tiltaget vurderes til at være et forsøg på at tackle nogle af de mange problemer, som den danske storbank har haft de senere år, skriver Børsen.

"Det er ikke i sig selv en overraskelse, at der kommer en omstrukturering. Det er forventeligt nok, at Chris Vogelzang har en strategi, han gerne vil forfølge. Jeg ser det her som et led i en langsigtet strategi i et forsøg på at komme ud af de problemer, som banken har haft," kommenterer Winni Johansen, professor i virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet, over for Børsen.

Danske Bank samler efter nytår også de kommercielle aktiviteter i to forretningsenheder, der går under navnet "Personal & Business Customers" og "Large Corporate & Wholesale Customers".

Den førstnævnte forretningsenhed skal servicere både privatkunder og små- og mellemstore virksomheder på tværs af alle markeder. Glenn Söderholm, der er chef for Banking Nordic hos Danske Bank, vil fremover også stå i spidsen for den forretningsenhed, mens Berit Behring, der er chef for Wealth Management, skal tegne den anden.

"I pressemeddelelsen har man virkelig highlightet, at Behring og Söderholm har mange års erfaring med Danske Bank. Banken er formodentlig fuldt ud klar over, at der kommer kritik igen, så de understreger virkelig de tos kendskab til Danske Bank," siger Winni Johansen.

Söderholm og Behring har været i Danske Bank siden henholdsvis 1998 og 2007.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også