Feds næstformand: Hjælpepakke vil støtte økonomien

Næstformanden i den amerikanske centralbank ønsker flere hjælpepakker.
Foto: DANIEL SLIM/AFP / AFP
Foto: DANIEL SLIM/AFP / AFP
RITZAU FINANS

Richard Clarida, der er næstformand i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, synger onsdag med i koret af direktørkollegaer i banken, som opfordrer politikerne i USA til at finde frem til enighed om en ny hjælpepakke til den amerikanske økonomi.

"Jeg mener, den økonomiske aktivitet begyndte at tage til i maj og juni, og min personlige prognose er, at det vil fortsætte ind i anden halvdel af året," sagde Richard Clarida onsdag til tv-stationen CNBC, ifølge Bloomberg News.

"Det ser ud som om, vi får endnu en finansiel pakke fra Kongressen, og også det vil yde en vigtig støtte."

Tidligere har centralbankens formand, Jerome Powell, i Kongressen argumenteret for mere finansiel stimulus, og i denne uge har en lang række af cheferne for Federal Reserves distrikter kommet med opfordringer til en ny aftale om finansiel hjælp til økonomien, herunder fra Mary Daly fra San Francisco, James Bullard fra St. Louis, Thomas Barkin fra Richmond, Charles Evans, som sidder i Chicago, og Robert Kaplan, der styrer afdelingen i Dallas.

Kongressen i USA har allerede vedtaget tre hjælpepakker til en samlet værdi af 3300 mia. dollar, men flere af støtteordningerne er med udgangen af juli nu udløbet. Blandt andet den med 600 dollar om ugen forhøjet støtte til arbejdsløse.

Republikanerne har foreslået en hjælpepakke på 1000 mia. dollar, uden forlængelse af den øgede støtte til ledige, mens Demokraterne har kaldt det for "utilstrækkeligt".

Clarida vurderede over for CNBC, at USA's økonomi ved udgangen af 2021 kan vende tilbage til samme høje produktionsniveau, som herskede, inden coronapandemien brød ud, men der er dog store usikkerheder forbundet med prognoserne.

"Jo længere dette trækker ud, jo større er risikoen for langsigtet skade på økonomien. Jeg tror ikke, vi er ved det punkt endnu."

Federal Reserve fastholder som ventet ledende rentesatser

Federal Reserve forlænger låneprogrammer til slutningen af året 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også