Standard Chartereds resultat før skat falder 40 pct. i andet kvartal

Stigende nedskrivninger på udlån i forbindelse med coronapandemien har kostet på Standard Chartereds bundlinje.
Foto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den britiske bank Standard Chartereds resultat før skat falder i årets andet kvartal med 40 pct. sammenlignet med sidste år. Det skyldes stigende nedskrivninger på udlån i forbindelse med coronapandemien.

Det skriver Dow Jones.

Standard Chartereds underliggende resultat før skat falder til 733 mio. dollar - svarende til 4,7 mia. kr - mod 1,23 mia. dollar sidste år i samme periode, fortæller banken torsdag.

Faldet skyldes primært en stigning i nedskrivninger på udlån, der i årets andet kvartal udgør 611 mio. dollar mod 176 mio. dollar sidste år.

Bankens driftsindtjening falder 4,2 pct. til 3,72 mia. dollar, mens nettorenteindtægterne falder 15 pct. til 1,66 mia. dollar.

I andet halvår venter Standard Chartered et yderligere fald i indtjeningen - både målt i forhold til første halvår og i forhold til samme periode sidste år.

Det ventes dog, at nedskrivninger på udlån vil falde i de kommende måneder, hvis den økonomiske markedssituation ikke forværres betydeligt.

Samtidig fortæller banken, at den har forlænget sit besparelsesprogram til ind i 2021.

Tidligere på året valgte banken at sløjfe udbyttebetalingen for 2019 og advarede samtidig om, at coronakrisen kunne komme i vejen for målet om en egenkapitalforrentning på 10 pct. i 2021.

Britiske banker risikerer at skulle nedskrive over 40 mia. kr. på grund af coronakrise

Storbritanniens største banker suspenderer udbytte efter pres fra centralbank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også