Apple Pay og app store skal under EU-Kommissionens lup efter klager

Apple står over for to konkurrenceundersøgelser om Apple Pay og selskabets app store-regler, meddeler EU-Kommissionen tirsdag (Opdateret).
Foto: Mary Altaffer/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mary Altaffer/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det skal undersøges, om Apples mobile betalingsløsning Apple Pay overtræder EU's fælles konkurrenceregler.

Det siger Margrethe Vestager, som er konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen.

"Mobilbetalingsløsninger får hurtigt accept blandt brugere af mobile enheder, hvilket letter betalinger både online og i fysiske butikker. Det ser ud til, at Apple sætter betingelser for, hvordan Apple Pay skal bruges i apps og på hjemmesider."

"Det er vigtigt, at Apples foranstaltninger ikke forhindrer forbrugeres fordele ved nye betalingsteknologier, herunder bedre valg, kvalitet, innovation og konkurrencedygtige priser," siger hun.

Efter foreløbige undersøgelser er EU-Kommissionen bekymret for, at Apples vilkår, betingelser og andre foranstaltninger udkonkurrerer andre betalingsløsninger på markedet.

Det er i forbindelse med brugen af Apple Pay til køb af varer og tjenesteydelser på iOS-enheder såsom iPhone og iPad.

Apple Pay er Apples mobile betalingsløsning på iPhones og iPads, der kan bruges til at betale i apps, på hjemmesider og i nogle fysiske butikker.

(Opdateret kl. 13.30 med yderligere oplysninger)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også