Trump vil have negative renter - Fed siger nej

Udsigterne er næppe til, at USA's centralbank, Federal Reserve (Fed), vil efterkomme ønsket fra Trump om negative renter. Flere af bankens direktører taler imod.
Foto: Kevin Lamarque/REUTERS / X00157
Foto: Kevin Lamarque/REUTERS / X00157
AF RITZAU FINANS

USA's præsident efterlyser endnu en gang lavere renter og endda minusrenter. Udsigterne er dog næppe til, at USA's centralbank, Federal Reserve (Fed), vil efterkomme ønsket. I al fald har flere af bankens direktører talt i mod det.

"Så længe andre lande modtager fordelene ved negative renter, bør USA også tage imod den "gave". Store tal, skriver Donald Trump tirsdag på Twitter.

Mandag var en række af direktørerne i centralbanken ellers ude og afvise den tanke. En af dem var Charles Evans, der er chef for centralbankens distrikt i Chicago.

"I bedste fald vil vi studere det yderligere, men jeg forudser ikke, at det er et værktøj, vi vil bruge i USA," sagde Charles Evans om negative renter i et virtuelt diskussionspanel mandag, ifølge Bloomberg News.

I forbindelse med coronaepidemien har Federal Reserver over to gange sænket sin rente med samlet 1,50 pct.point, så den nu ligger helt nede omkring nul i intervallet mellem 0,0 og 0,25 pct. Det var samme bund, som renten nåede i 2008 under finanskrisen.

Raphael Bostic, som er direktør i Federal Reserves afdeling i Atlanta, udtalte sig også imod at bruge negative renter i kampen mod den recession, som coronavirusset har udløst i amerikansk økonomi.

"Jeg er ikke nogen stor fan af at gå ind i et negativt renteterritorium,"sagde Raphael Bostic også mandag ifølge Bloomberg News.

"Negative renter er et af de svageste redskaber i værktøjskassen. Jeg forventer ikke at støtte det i den nære fremtid."

James Bullard, chef for distriktet i St. Louis, fortalte også mandag, at han ikke ser negative renter, som man har det i Japan og Europa, som en "god løsning" i USA.

Onsdag skal Jerome Powell, centralbankens formand, også tale, og her venter mange, at centralbankens øverste chef vil gentage sine direktørkollegaers udsagn. Det til trods spekulerer investorerne i en let negativ rente, da handelen med rentefutures i USA indikerer en centralbankrente i minus 0,03 pct. til nytår.

Midtpunktet af det nuværende renteinterval er på positive 0,125 pct.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også