HSBC ramt af største nedskrivninger i næsten ni år
![Foto: HSBC PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12102282.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7ac647bpseq1afnybp8f.jpg)
Den britiske storbank HSBC, der også har mange aktiviteter i Asien, har i første kvartal taget sin største nedskrivning på dårlige udlån i næsten ni år, idet coronavirusudbruddet er rullet henover økonomierne på bankens primære markeder.
Det skriver Bloomberg News.
Bankens forventede tab på udlån steg i første kvartal til 3 mia. dollar, hvilket er tæt ved det dobbelte af det forventede.
HSBC’s justerede indtægter blev i første kvartal på 13,33 mia. dollar sammenlignet med analytikernes forventning på 13,37 mia. dollar. De justerede driftsudgifter landede på 7,68 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 7,82 mia. dollar.
Den justerede indtjening før skat blev i kvartalet på 3,04 mia. dollar, hvilket skuffede i forhold til analytikerkonsensus på 4,37 mia. dollar.
HSBC venter en betydelig lavere indtjeningsevne i 2020 end i 2019, og banken fortsætter med at vurdere påvirkningen fra coronakrisen.
Britiske banker risikerer at skulle nedskrive over 40 mia. kr. på grund af coronakrise