FinansWatch

Finansledere forudser skånsom genåbning af sektoren – men fleksibilitet bliver afgørende

Det danske samfund åbnes måske gradvist op efter påske. En række aktører i finanssektoren fortæller, at nedlukningen er gået nemmere end ventet, og at en genåbning derfor ikke behøver være så svær. "Det er næsten lige ved, at det kan være bedre at bevare det nye normale," siger forsikringsdirektør.

Foto: Peter Hove Olesen

Flere uger med nedlukkede filialer og kontorer og hjemsendelsen af mange tusinde finansansatte stopper måske efter påske. Her kan store dele af det danske samfund nemlig være på vej til at blive åbnet op igen, hvis ellers der ikke sker en forværring af coronakrisen.

Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af ugen, hvilket dermed gav håb for dansk erhvervsliv om en snarlig tilvenden til en nogenlunde normaltilstand.

Men hvordan skal det i praksis ske, og hvordan foregår det konkret ude hos finansvirksomhedene?

FinansWatch har spurgt en række aktører i finanssektoren om, hvordan en genåbning skal ske hos dem og i resten af samfundet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc79yvxtdgeer1km5qrhoe.jpg
Kent Petersen Foto: PR/Finansforbundet

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Formanden for arbejdstagerne i finanssektoren, Kent Petersen, mener, at finanssektoren har gode muligheder for at åbne stille og roligt op, i takt med at kundeefterspørgslen efter sektorens ydelser stiger, og de offentlige systemer kommer tilbage i gear.

"Der er ingen tvivl om, at den finansielle sektor allerede er ret højt oppe i gear. Der er faktisk travlt. Et slag på tasken arbejder 70-80 pct., mens 20-30 pct. er sendt hjem uden væsentlig arbejdsforpligtelse. Det afspejler, at der er i dag er meget, der fungerer digitalt og altså som hjemmearbejde, og en del, der fungerer fysisk i virksomhederne."

"Derfor tror jeg, at man kan lave en gradvis tilbagevenden i finansielle sektor, hvor man stille og roligt, sluser flere og flere ind på de fysiske arbejdspladser. Så man kan godt have en overgangsperiode efter åbningen, hvor man bliver gradvist flere på de fysiske arbejdslokationer, mens en del forbliver hjemme og så lave en gradvis åbning. Men det skal selvfølgelig være en balanceret tilgang," siger han og påpeger, at man i en overgangsperiode fortsat skal huske at begrænse den fysiske kontakt og bruge forskellige værnemidler.

Alle er jo interesseret i at få tingene til at gå op med mindst mulig økonomisk slagside

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Han nævner, at han især finder det vigtigt, at småbørnsinsitutionerne bliver åbnet relativt hurtigt op, eftersom de små børn som regel er mest pasningskrævende derhjemme. På spørgsmålet om, hvordan finanssektoren skal få hverdagen til at fungere, hvis eksempelvis daginstitutioner kun åbnes delvist op, svarer Kent Petersen:

"Det vil jo trods alt sammenlignet med den nuværende situation være et fremskridt og være et mindre misk-mask, end der er nu, så det anser jeg ikke som superproblematisk."

Han fortæller, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne allerede i de nuværende aftaler, der er indgået i forbindelse med coronakrisen, har taget hensyn til, at forældre med børn, der ikke har mulighed for pasning, naturligvis påvirkes arbejdsmæssigt. Og kan man ikke arbejde, betaler man per 14. dag, hvad der svarer til tre dages fri, fortæller Kent Petersen.

Torsdag begynder Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening drøftelserne om tiden efter 26. april, hvor den nuværende aftale udløber. Her er scenarium ét en tilbagevenden efter påske, og her skal det blandt andet koordineres, hvordan det kan hænge sammen med f.eks. åbningen af daginstitutioner m.m., forklarer Kent Petersen.

Scenarium to er, at der ikke bliver åbnet op, og at man skal ind i maj måned, før der sker noget.

"Her er tanken nok, at vi fortsætter noget i stil med den måde, vi gør tingene på i dag. For det er klart, at det jo påvirker sektoren på mange måder, hvis det omkringliggende samfund ikke er åbnet helt op, så må vi tage bestik af det. Alle er jo interesseret i at få tingene til at gå op med mindst mulig økonomisk slagside."

Kent Petersen siger, at han ikke har lyst til at gå ind i en diskussion af, hvor lang tid nedlukningen bør vare set i forhold til den økonomiske konsekvens.

"Det bliver hurtigt en diskussion om prisen på menneskeliv, og det vil jeg ikke forholde mig til. Men det er klart, at man er nødt til at have en erkendelse af, at den pris, der er i forhold til arbejdspladser og presset på dansk erhvervsliv, på et tidspunkt løber op i en størrelsesorden, der kan gøre genåbningen af samfundet rigtig svær. Og her har vi også et fælles ansvar for at komme ud af denne situation så skånsomt som overhovedet muligt."

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc79yvxzdwv8gh6timhoe.jpg
Mariane Dissing Foto: PR/FA

Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Hos arbejdsgiverne i finanssektoren fortæller Mariane Dissing, at hun i lighed med Kent Petersen mener, at man i de nuværende aftaler med fagforbundene allerede har lavet nogle gode fælles løsninger.

Det gælder især, at parterne har løsnet op for arbejdstidsreglerne, så de ansatte kan lægge arbejdstimer uden for normal arbejdstid for at få enderne til at mødes med børnepasning osv. Til gengæld skal der ikke betales genetillæg, da reglerne her er sat ud af kraft som følge af coronakrisen.

"Så på den måde har vi løst meget i de seneste uger, og det tror jeg sagtens, at vi kan lave nogle løsninger på, når samfundet gradvist lukkes op igen."

"Der er stadig funktioner i finans- og forsikringsbranchen, som baserer sig på en en traditionel 8-17-tilgang, men rigtig meget sker jo online i dag, så meget kan relativt enkelt indrettes på et Danmark, der måske kommer til at være åbent i døgndrift," siger hun og tilføjer:

"For det er jo det, vi kommer til at snakke om, hvis 2. klasse i folkeskolerne skal i skole om formiddagen, og 6. klasse skal det om eftermiddagen og gymnasierne om aftenen."

"Her bliver tilgangen til arbejdstidsbestemmelsen fortsat afgørende, men vi skal selvfølgelig se, om det også passer til hverdagen efter påske. Men det handler om at være mere fleksible, end overenskomsterne grundlæggende giver mulighed for."

"Jeg er sikker på, at vi fra centralt hold kan lave nogle rammer, som kan hjælpe både medarbejdere, men også kunderne."

Mens Finansforbundets aftale med FA udløber i slutningen af april, gælder Forsikringsforbundets aftale maj ud.

Mariane Dissing forudser, at åbningen af samfundet og finanssektoren grundlæggende kommer til at køre efter nogenlunde samme metode, som nedlukningen blev foretaget på. Det vil sige, at man f.eks. gradvist løsner op for forsamlingsforbuddet, ligesom begrænsningerne på, hvor meget plads der skal være i butikker osv., løbende rulles tilbage.

I finanssektoren påpeger hun, at man også kan begynde at se på, om folk, der sidder på enmandskontorer, kan komme hurtigere tilbage, mens man i finansvirksomheder med storrumskontorer med flere hundrede medarbejdere må tage en vurdering løbende.

"I sidste ende handler det om, at den enkelte virksomhed skal finde ud af, hvordan man i forhold til de enkelte funktioner og de enkelte medarbejdere kan få tingene til at hænge sammen. Men der er ingen tvivl om, at lige så gode vi er blevet til det digitale, lige så stort et afsavn har folk, fordi de mister den sociale interaktion," siger hun.

På spørgsmålet om, hvor lang tid en nedlukning kan blive ved, uden at "kuren bliver værre end sygdommen" og ender i uoverskuelige økonomiske konsekvenser, svarer Mariane Dissing:

"Det tør jeg ikke sige. Men det er klart, at vi risikerer en stor og langvarig recession, hvis ikke vi får åbnet op så hurtigt som muligt, der hvor det er muligt. Men vi skal selvfølgelig omvendt passe på, at vi ikke åbner op for så at skulle lukke ned igen senere, fordi vi har været for hurtige."

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc79yvyhdpw3b1bs46x8cz.jpg
Claus E. Petersen Foto: PR

Claus E. Petersen, adm. direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for foreningen Lokale Pengeinstitutter.

I Grindsted hos Den Jyske Sparekasse fortæller topchef Claus E. Jensen, at han glæder sig over, "man kan begynde at skimte lys for enden af tunnelen." Nedlukningen har dog ikke været så slem endda, siger han.

"Nogle gange kan det godt være hårdt at være pengeinstitut, men lige nu er vi heldige at være i en industri, som på lange stræk kan fungere alligevel, da vi godt kan få det til at køre med hjemmearbejdspladser. At vi så sidder og kigger ind i nogle økonomiske problemer for vores kunder, det er selvfølgelig en anden sag. Men på mange andre måder er vi bedre stillet end så mange andre."

Han fortæller, at han har oplevet, at medarbejderne med børn har været gode til at få dagligheden til at fungere ved at lægge nogle timer tidligt om morgenen og sent om aftenen.

Det er blevet gjort muligt på grund af de suspenderede arbejdstidregler, som forbund og arbejdsgivere er blevet enige om, hvilket har givet mere fleksible måder at arbejde på til gavn for både medarbejdere og sparekassen.

"Så den første gode ting, der kunne komme ud af krisen for finanssektoren, kunne være, at vi alle – også arbejdsgiverne – kunne blive mere fleksible fremover," siger han.

Sparekassen har i dag 50-60 pct. af medarbejderne sendt hjem, men der ikke nogen filialer, der står tomme. Og eftersom nedlukningen er gået forholdsvist smertefrit, betyder også, at genåbning heller ikke behøver at være så svær endda, fortæller Claus E. Petersen, som af samme grund ikke har en decideret plan for en genåbning liggende på sit skrivebord.

"Vi skal jo egentlig bare have låst døren op igen ud til samfundet. Derfor tror jeg ikke, at genåbningen bliver så tung."

Sparekassechefen håber dog, at man kan blive enige om en forlængelse af suspenderingen af normale arbejdstidsbestemmelser i forbindelse med en overgangsperiode.

"Kan det forlænges, tror jeg godt, at vi kan håndtere, at ansatte med børn får fri til at kunne klare pasningsbehovet, indtil institutioner osv. er oppe og køre fuldt ud igen. Også hvis det varer en længere periode."

På spørgsmålet om, hvor lang tid en fortsat nedlukning bør vare, for at det ikke går for meget ud over samfundsøkonomien, svarer Claus E. Petersen:

"Jeg har fuld tillid til, at politikerne og myndigheder, der rådgiver dem, har fod på det her, og hvad der er det bedste for samfundet. Men jeg er da enig i, at det er hårdt. Både psykisk hårdt for mange mennesker, men også økonomisk hårdt, for vi kan da godt mærke, at forbruget er i slæbegear. Derfor er det naturligvis vigtigt at få verden i gang igen," siger han og påpeger, at han er meget positiv i forhold til tilgangen til den gradvise genåbning af samfundet.

"Det giver god mening, at vi nu ikke skal gå fra at holde to meters afstand til andre mennesker til at genindføre vores knusekultur."

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc79yvy5cqkraz3jbc1m5.jpg
Jens Munch Holst Foto: MP Pension PR

Jens Munch Holst, adm. direktør hos MP Pension

Hos MP Pension har man i dag syv-ti medarbejdere, som sidder på hovedkvarteret i Gentofte. Her understreger adm. direktør Jens Munch Holst, at man ikke er så langt i de konkrete overvejelser om, hvordan man eventuelt kan være med til en delvis normalisering.

Inden MP Pension sendte 90 pct. af medarbejderne hjem, havde man indført toholds-skift, hvor hver anden medarbejder arbejdede hjemme, og hver anden blev siddende på domicilet. Det kunne godt være en mulighed igen, fortæller Jens Munch Holst.

"Men det er måske også en mulighed at kigge lidt mere nuanceret på det og se på den enkelte medarbejder. Det er vi jo tilpas små til, at vi godt kan tage højde for," siger MP-direktøren.

Han forestiller sig, at man kan tage konkrete vurderinger af, hvem der i første omgang skal tilbage på hovedkontoret, ud fra hvem der har særlige udfordringer så som børn, der ikke kan blive passet, eller om man har syge eller ældre i nærmiljøet.

"Det skal vi også tage højde for i en eller anden grad," siger Jens Munch Holst.

Derfor ser han det som en fordel i den nuværende situation, at man i MP Pension kun er omkring 100 medarbejdere.

"For hvis der er nogle med særlige udfordringer, kan vi i udgangspunktet godt tage hånd om det. Det er det stærke ved den lille organisation frem for at have 500 medarbejdere i en enkelt afdeling," siger MP-direktøren, der ikke umiddelbart ser for sig, at man vil lave forskudte arbejdstider.

Jens Munch Holst ser selv frem til at komme tilbage til sin sædvanlige plads i MP Pension.

"En del af det arbejde, jeg har, er jo at blive forstyrret af medarbejderne med konstant ping-pong over skrivebordet. Det er altså lidt svært over telefonen," siger han.

Men det er de medlemsvendte funktioner, som han først og fremmest gerne vil have tilbage til hovedkvarteret.

Hvor længe vil I rent funktionelt kunne blive ved i det her modus?

"I princippet evigt. Det er ikke godt, men vi kunne godt. Det er mere individerne. Mennesker bliver jo mærkelige oveni hovedet af at arbejde hjemme hele tiden, når man er vant til noget andet," siger Jens Munch Holst.

(Artiklen fortsætter under billedet)

doc79yvyag2yjnyztemhmv.jpg
Foto: Aros Forsikring/PR

Morten Dissing, adm. direktør for Aros Forsikring

I Aros Forsikring, der har hjemme på Viby Torv i Aarhus, nåede ledergruppen lige at skrive lidt sammen, efter Mette Frederiksen mandag aften forsigtigt åbnede op for, at landet så småt kan være på vej tilbage til normaltilstand, fortæller topchef Morten Dissing.

Derfor er det næsten lige ved, at det kan være bedre at bevare det nye normale

Morten Dissing, adm. direktør for Aros Forsikring

"Uden at sige noget negativt om Mette Frederiksen, hun har gjort det fint, så var det jo forholdsvist ukonkret, hvordan den gradvise åbningen skal foregå. Er det at undgå myldretidstrafik, at arbejde i flerholdskift eller hvordan skal det tolkes," fortæller han.

Derfor har Aros Forsikring heller ikke lavet nogen fastlagt plan for, hvordan en overgang tilbage til normalen skal forløbe. Og egentlig går det ganske fint med at arbejde hjemmefra.

"Derfor er det næsten lige ved, at det kan være bedre at bevare det nye normale. Vi er jo privilegeret i vores verden, at det meste kan klares via computeren hjemmefra. Det kan godt være, at vi keder os, og ingen ønsker det her, men vi kan godt arbejde," lyder det fra Aros-direktøren.

Men selvom en genåbning er på vej, tror han stadig, der er et stykke vej tilbage til en normal hverdag som forsikringsselskab.

"Vores assurandører er jo groundede. Og der er vi jo nok ikke så optimistiske, for det kan godt være, vi som samfund begynder at åbne op, men jeg kan godt tvivle på, hvor stor lyst danskerne har til lige foreløbigt at få besøg af en assurandør," siger Morten Dissing.

Han hørte til blandt de første i forsikringsbranchen til at spå et hårdt år for særligt rejse- og afbudsforsikringer. Worst case-scenariet hed et tab på 20 mio. kr. på den post, men det kan Morten Dissing nu se ikke bliver tilfældet.

"Vi har ikke regnet det ud, men det bliver markant mindre," siger Morten Dissing, der generelt ikke forventer, at Aros Forsikring, der kun leverer forsikringsprodukter til private, kommer til at blive så hårdt ramt økonomisk.

"Det kan godt være, vi bliver ramt på væksten, men vi er jo mælk og smør. Folk opsiger ikke deres indboforsikring og deres bilforsikring."

(Artiklen fortsætter under billedet)

20140626-073325-pf-1920x1080we.jpg
Martin Præstegaard Foto: Daniel Hjorth/Politiken/Ritzau Scanpix

Martin Præstegaard, viceadministrerende direktør i ATP.

Hos landets største pengetank, ATP, var man også godt forberedt på nedlukningen, og tingene har på mange måder kørt godt. Derfor oplever viceadministrerende direktør Martin Præstegaard heller ikke et stort behov for at skynde sig at de ansatte tilbage til hovedkontoret i Hillerød:

"Vi havde allerede fra nedlukningens start skaffet VPN-forbindelser til samtlige relevante medarbejdere, og efter få dage kunne vi også håndtere telefonsystemerne hjemmefra. Så vi har været i fuld drift hele perioden og har i ATP ikke noget akut behov for at få folk tilbage på de fysiske lokationer i forhold til at kunne løse vores opgaver, hverken i forhold til investerings- eller administrationsforretningen."

Det betyder dog ikke, at der ikke har været udfordringer, og at mange ansatte nok gerne snart vil tilbage i vante rammer:

"Mange savner samværet med kollegerne, og det kan være en udfordring at jonglere arbejdsdagen hjemmefra. Vi kigger på, hvordan vi kan forberede en gradvis normalisering med f.eks. ”skiftehold” og forskudte arbejdsdage," lyder det fra Præstegaard, der understreger:

"Driften og arbejdsdagen skal kunne hænge sammen, og der er det først og sidst myndighedernes anvisninger, der afgør, hvordan vi konkret skal gøre."

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere