Nordfyns Bank efter konverteringsår: Alle områder havde højere aktivitet end vi turde håbe på

Konverteringsbølgen er overstået, og det frigiver tid til anden type rådgivning, for bankmedarbejderne i Nordfyns Bank, fortæller adm. direktør. Han kigger samtidig på styrkelse af kapitalforholdene.
Foto: PR/Nordfyns Bank
Foto: PR/Nordfyns Bank

2019 er veloverstået, og det er endt bedre, end Nordfyns Bank havde regnet med, hvor både konverteringsbølgen, investeringsrådgivning og salget af Sparinvest har hjulpet til.

"Når det er sagt, så kan vi også se, at aktivitetsniveauet på alle andre områder også ligger højere, end vi havde turde håbe på," siger bankens adm. direktør Holger Bruun.

Og det er også her, indtægterne skal komme fra i 2020 – forsikring, pension, leasing og investeringsområdet.

"Vi skal fortsætte det spor, vi ligger i. Det er det, kunderne efterspørger, og når de gør det, kan vi lave flere forretninger, og vi får stadig flere kunder," siger Holger Bruun, der også i 2019 har flyttet bankens domicil til Odense.

Investeringsrådgivningen har også fået et nøk op, da der er indført negative renter til helkunder med over 750.000 kr. stående i banken.

Venter igen stigning i udlånet

Bankens udlån har i 2019 været let faldende med 1,2 pct. til 1,65 mia. kr. Det er påvirket af, at banklån er lavet om til realkreditlån.

"Vi har en stigning på ca. 0,5 mia. kr. i udlånet, hvis man kigger på det formidlede gennem Totalkredit, DLR Kredit og koncernens samlede udlån," siger Holger Bruun.

For indeværende år regner man dog med, at udlånet stiger igen. Herunder særlig bolig og billån. Erhvervslivet låner også, men de måtte gerne låne mere.

"Det er ret begrænset, hvad erhvervslivet trækker. Vi må navigere i det marked, vi er i," siger Holger Bruun.

Polstring på vej

Er man aktionær i Nordfyns Bank, så er der dog ikke udsigt til, at man får det store i udbytte. Faktisk vil der ikke indtil 2023 blive udbetalt udbytte. Der skal polstres, blandt andet til NEP-kapital.

"Vi vil gerne tilgodese banken og bankens aktionærer. Men qua kapitalkravene skal vi polstre os ret kraftigt. Vi kan ikke udlodde udbytte, før vi er der," siger Holger Bruun.

For at styrke kapitalen har man blandt udstedt et obligationslån på 20 mio. kr. til at dække netop NEP-tillægget i januar. Der vil fortsat være fokus på at hente kapital på markedet, og der vil komme flere udstedelser.

"Det er ikke kun optjent overskud, der tikker ind," siger han.

Fra Finanstilsynets side har der dog tidligere været fremført en bekymring for dækningen af NEP-tillægget gennem obligationer, fordi det kan være svært at forny disse i trange tider. Dette mener Nordfyns Bank dog, man kan undgå.

"Man skal passe på ikke at lægge alle lånene det asmme sted eller hos en, der ikke kan honorere sin revurdering af lånet," siger Holger Bruun.

"Man skal være på konstant og agere godt i markedet, og så skal man styrke kapitalen, når man kan gøre det," siger han.

For 2020 regner at lande et resultat før skat i niveauet 30-40 mio. kr.

Nordfyns Bank venter mindre medvind i 2020 

Mere åbenhed over for investorerne hos fynsk lokalbank skal holde sultne konkurrenter på afstand  

Aktiviteten bobler rundt om lokalbanks nye domicil 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også