Nationalbanken: Dæmpet økonomisk vækst kan give lavere indtjening hos bankerne

Bankerne kan se frem til lavere indtjening og højere kapitalkrav, lyder det fra Nationalbanken i ny analyse.
Foto: Danmarks Nationalbank
Foto: Danmarks Nationalbank
AF RITZAU FINANS

Der er udsigt til lavere indtjening og højere kapitalkrav for bankerne.

Det skriver Nationalbanken i sin seneste analyse, "Finansiel Stabilitet 1. halvår 2019", der er offentliggjort mandag morgen.

"De systemiske kreditinstitutter har fortsat høje resultater, der siden 2010 har været understøttet af lave nedskrivninger. Hvis den økonomiske vækst dæmpes betydeligt, vil det fremadrettet føre til større nedskrivninger og dermed lavere indtjening," skriver Nationalbanken i analysen.

Her lægges der vægt på, at der er fremgang i den globale økonomi, men at forventningerne til vækstraten er reduceret - særligt for euroområdet.

"Pengepolitikken i euroområdet er fortsat lempelig, og markedet forventer negative renter frem til begyndelsen af 2023. Aktiekursen per indtjeningskrone, og dermed prisen for at få del i europæiske bankers indtjening, falder."

"Faldet kan være et udtryk for dels mindre risikovillighed blandt investorer, dels flere usikkerhedsmomenter i relation til bankernes fremtidige indtjening, for eksempel væksten i økonomien, udviklingen på de finansielle markeder og omfanget af hvidvask," skriver Nationalbanken.

I analysen fremhæves det også, at mange banker på nuværende tidspunkt befinder sig i en gunstig situation til at øge deres udlån.

"Det øger konkurrencen om kunderne og presset på bankernes kreditstandarder. Slækkede kreditstandarder kan give tab, når konjunkturerne vender," lyder det.

Som endnu en hovedkonklusion fremhæver Nationalbanken, at de systemiske kreditinstitutter kom ud af sidste år med en lavere kapitaloverdækning end året forinden.

"Det er sandsynligt, at kravene til institutternes kapitalstruktur vil blive skærpet mærkbart i de kommende år. Det kan presse de systemiske kreditinstitutters overdækning, hvis de ikke opbygger yderligere kapital inden da," skriver Nationalbanken.

Nationalbanken til lokalbanker: Derfor skal kritiseret kapitalkrav op på maks

Drillerier og en vigtig aftale prægede lokalbankernes årsmøde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også