Danske banker brugt i "Operation Greed"

I sagen, som politiet kalder "Operation Greed", er næsten en halv mia. kr. via en sindrig kæde af selskaber blevet ført gennem syv danske banker. Det skriver Børsen, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Syv danske banker er nævnt i anklageskriftet, hvor svindel for næsten en halv mia. kr. er blevet ført gennem danske banker. Pengene mangler i statskassen, lyder det fra anklageren i sagen, der er sat til at starte 19. december i Københavns Byret. Det skriver Børsen.

I sagen, som politiet har døbt "Operation Greed", er 16 personer og tre selskaber tiltalt for at have svindlet for op imod 500 mio. kr. ved at føre penge rundt via en sindrig kæde af selskaber, og flere danske banker er blevet brugt til at flytte pengene rundt, viser en aktindsigt af anklageskriftet, som Børsen er kommet i besiddelse af.

De syv banker, der er nævnt i anklageskriftet er Sydbank, Nykredit, Danske Bank, Jyske Bank, Handelsbanken, Merkur Andelskasse og Københavns Andelskasse.

Specialanklager Maria Cingari har krævet fængsels- og bødestraf til de tiltalte. Til DR har hun udtalt, at hun kræver fire af de tiltalte udvist af Danmark.

Københavns Andelskasse brugt til formodet hvidvask af 125 mio kr 

Københavns Andelskasse spiller vigtig rolle i stor svindelsag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også