FinansWatch

Københavns Andelskasse brugt til formodet hvidvask af 125 mio kr

Omkring 125 mio. kr. er angiveligt strømmet gennem Københavns Andelskasse som led i formodet kriminalitet i en sag om svindel med skat, moms og afgifter.

Foto: Ritzau Scanpix/Nikolai Linares

Problemerne i Københavns Andelskasse fortsætter med at hobe sig op.

Omkring 125 mio. kr. er angiveligt strømmet gennem Københavns Andelskasse som led i formodet kriminalitet i en sag om svindel med skat, moms og afgifter, som politiet har døbt 'Operation Greed.'

Det skriver DR Nyheder onsdag aften.

"Banken ser ud til at have overtrådt alle regler og medvirket til hvidvask. Det er utroligt, at det har kunnet nå dertil, hvor det hele tilsyneladende er smeltet sammen, og der er så stort et flow gennem banken," siger Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør for revisorjura.dk, til DR.

DR skriver, at dokumenter fra Skat viser, at svindlen især foregået ved såkaldt kædesvig. Denne type svindel handler om, at man som underleverandør udfører en opgave inden for typisk service-, transport- eller byggebranchen.

To selskaber med konto hos Københavns Andelskasse satte på under et år 125 mio. kr. ind, hvorefter de blev sendt videre til et vekselbureau i Københavns Nordvestkvarter.

Tidligere på dagen skrev DR om et iværksætterselskab, der over et halvt lod 63 mio. kr. løbe gennem en konto hos Københavns Andelskasse.

Københavns Andelskasse spiller vigtig rolle i stor svindelsag

Medie: Andelskasse videregav fortrolige oplysninger

Partner til politianmeldt andelskasse fåmælt

Andelskasse bortviser medarbejdere og beder politiet efterforske tidligere ledelse

Mere fra FinansWatch

Bankerne trækker sig mere og mere fra drilling og olie

For selskaber som Odfjell Drilling er det blevet en krævende opgave at overtale bankerne til at komme med ny finansiering. Bankerne fortsætter med at trække sig fra oliesegmentet, da "mange selskaber fortsat er i en udfordrende situation," siger Nordea-chef.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs