Totalbanken falder til bunds efter nederlag til oprørske aktionærer

Totalbanken falder mest blandt samtlige aktier på den danske fondsbørs torsdag morgen, efter at to oprørske aktionærer onsdag på en ekstraordinær generalforsamling ikke havde held med at opnå tilstrækkelig opbakning til en undersøgelse af en mulig konsolidering.
RITZAU FINANS

De to aktionærer, erhvervsmanden Heine Delbing med 18,5 pct. af aktierne og aktieanalytiker Michael West Hybholt med en ejerandel på under 5 pct. af aktierne, havde foreslået, at bankens bestyrelse skulle undersøge en fusion eller salg af banken og forelægge resultatet af undersøgelsen for aktionærerne inden årets udgang.

I alt blev der afgivet 1.884.252 stemmer, og godt 44 pct. stemte for forslaget om at undersøge en konsolidering i form af et salg eller en fusion, mens lidt mere end 55 pct. stemte i mod, og derfor blev forslaget ikke vedtaget.

De to aktionærer havde desuden foreslået, at bestyrelsen ikke måtte benytte en bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen, før en sådan undersøgelse var gennemført.

Forslaget var reelt overflødigt, da bestyrelsen på en tidligere ekstraordinær generalforsamling 22. august ikke havde opnået et kvalificeret flertal for bemyndigelsen. Alligevel blev der stemt om forslaget, som også blev stemt ned med godt 55 pct. af stemmerne imod.

Torsdag morgen falder Totalbank-aktien 7,4 pct. til 58 kr. Holder den kurs til børslukning torsdag, vil det være laveste lukkekurs siden midten af august.

Storaktionær i Totalbanken efter nederlag: Slaget er slet ikke tabt endnu

Totalbanken-formand i tænkeboks om kapitaludvidelse

Oprørere manglede opbakning til fusion eller salg af Totalbanken

Kold luft mellem formand og kritiske aktionærer før anden runde i opgør om Totalbanken

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også