Italienske banker stormer frem på børsen efter regeringsdannelse

Der er tæt på at være en regering på plads i Italien efter længere tids uvished, hvilket har afblæst frygten for et helt nyt valg, og på aktiemarkedet giver det store kursstigningerne til landets banker.
Foto: Davide Mauro / Stock.xchng
Foto: Davide Mauro / Stock.xchng
RITZAU FINANS

De italienske banker Banco BPM, BPER Banca og Unione de Banche Italiane ligger øverst i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med fremgang på 6,2-7,5 pct. fredag. Banksektoren samlet er også i førertrøjen med en stigning på 1,8 pct., mens selve indekset stiger 0,9 pct.

Giuseppe Conte forventes i eftermiddag blive taget i ed som ny premierminister for en regering med de to partier Femstjernebevægelsen og Ligaen, der torsdag aften blev enige om at danne regering.

Giuseppe Conte har ifølge en talsperson fra regeringen præsenteret en liste af ministre for præsidenten, og den nye regering vil blive taget i ed fredag klokken 14.

Kilder tæt på forhandlingerne siger ifølge Reuters, at Paolo Savona, der var skyld i, at præsidenten i første omgang sagde nej til en regering af de to partier, bliver minister for europæiske anliggender.

Den euroskeptiske Savona var i sidste uge udset til at blive finansminister, men det slog præsident Mattarella bremsen i over for, da han mente, at Savona ville være en belastning for Italien og signalere over for det øvrige EU, at man var klar til at gå enegang i det europæiske samarbejde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også