Danske Bank får hug for kønsfordeling i toppen efter stor rokade

Da Danske Bank forleden foretog en stor ledelsesrokade, fik banken for første gang en kvinde i direktionen. Men det er stadig ikke tilstrækkeligt, lyder kritikken, som også går på, at der generelt er for få kvinder i toppen af finanssektoren.
Foto: /ritzau//Rune Aarestrup Pedersen
Foto: /ritzau//Rune Aarestrup Pedersen

Henriette Fenger Ellekrog indtrådte i sidste uge i Danske Banks direktion som den første kvinde nogensinde. Men det er stadig alt for lidt i en direktion med ti medlemmer.

Sådan lyder kritikken i dag i Berlingske, hvor også den samlede finanssektor får kritik for at være for dårlig til at rekruttere kvinder til ledelserne. Kritikken kommer blandt andet fra den tidligere Tryg-chef Stine Bosse, som kalder det for "håbløst":

"Nu ved jeg ikke, om Danske Bank har småtravlt denne gang med at skulle have det her på plads. Så kan man måske tilgive dem for ikke at have kigget bedre efter. Men det er skidt og helt unødvendigt. Der er potentielle kvindelige kandidater," siger Stine Bosse til avisen.

I et mailsvar fra Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, medgiver han, at der er en værdi i et have en diversificeret ledelse, men siger, at det er et langt, sejt træk at få kvinderne ind i ledelsen, og at bestyrelsen først og fremmest kigger efter de rigtige kompetencer og profiler.

Her er Danske Banks nye firkløver i direktionen

Tonny Thierry sætter ord på farvel til Danske Bank: Det var nu eller aldrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også