Mange boligejere forudser, at et økonomisk vejrskifte blæser stigende renter ind over de danske hjem. Men det er et fåtal af boligejerne, der laver plads i privatbudgettet til øgede renteudgifter, viser en meningsmåling foretaget af analysefirmaet Wilke for FinansWatch.

I undersøgelsen forventer 56 pct. af de 664 adspurgte boligejere, at renten vil stige inden for tre år, men af de boligejere, der har lån, er det kun hver tredje, der budgetterer med at skulle betale mere i rente inden for de næste tre år.

"Det er lige lovligt få, der tager højde for en rentestigning," siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til FinansWatch.

Det er ikke er alle med boliglån, der med en tidshorisont på tre år bliver direkte ramt af en rentestigning. Boligejere med fast rente eller med en variabel rente, der først skal tilpasses om fem år, kan dermed tillade sig at være lidt mere rolige.

Men 56 pct. af danskernes lån bliver direkte ramt af en rentestigning inden for tre år, viser beregninger foretaget af FinansWatch på baggrund af tal fra Nationalbanken. Tallet inkluderer banklån og realkreditlån, hvor der er mindre end tre år til næste rentefiksering.

Uanset om man har fast eller variabel rente, bør man dog forholde sig til stigende renter, mener Las Olsen.

"Skulle vi få større rentestigninger, kan det også godt påvirke andet, end det man rent faktisk betaler i rente. Det kan også påvirke værdien af boligen, fordi højere renter typisk trækker ejendomsværdierne ned," siger han.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Renterne på bolig stiger

De lange renter på blandt andet 30-årige realkreditobligationer har været stigende igennem noget tid. Således ligger det rekordlave obligationslån på 1,5 pct. nu med en kurs omkring 95 og er dermed ikke længere attraktivt. Og på det seneste har rentestigninger fået realkreditinstitutterne til at åbne nye 30-årige lån, hvis kurser er en tand mere attraktive end 2 pct.-obligationslånet.

De korte renter har indtil videre holdt det meget lave niveau, men i sidste uge landede renterne højere end ventet.

Nordea Kredits auktion over rentetilpasningslån gav således et F1-lån på -0,11 pct., et F3-lån på 0,16 pct. og et F5-lån på 0,62 pct. Ifølge Finans forudsagde Nordea Kredit for to måneder siden en F1-rente på cirka -0,15 pct., en F3-rente på cirka 0 pct. og en F5-rente på cirka 0,4 pct.

De stigende renter er her altså allerede, og derfor er cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen glad for, at Wilkes meningsmåling viser, at flertallet forventer en rentestigning.

"Nu har vi haft lave renter i så lang tid, at man måske instinktivt tænker, at de ikke stiger. Men der er det betrykkende, at det er et flertal, der tilsyneladende forventer, at den stiger," siger han.

Risiko for nogle boligejere

Både Las Olsen og Helge J. Pedersen vurderer, at danskerne generelt godt kan håndtere stigende renter.

"Der er lavet rigtig mange tests af, hvordan det vil se ud for husholdningerne, hvis renten stiger, og de viser næsten alle sammen, at det kan vi godt tåle. Dem, der har variabel rente, har også generelt set en økonomi, der godt kan tåle, at de så også skal betale noget mere," siger Las Olsen.

Han ser dog en risiko for dele af økonomien, hvor han mener, at stigende renter kan være svære at håndtere for nogle virksomheder, men især boligejere, der sidder i dyre, højtbelånte ejerlejligheder, kan få problemer.

Ifølge Las Olsen koster en kvadratmeter ejerlejlighed i København nu fire gange så meget som en kvadratmeter hus på Vest- og Sydsjælland. For ti år siden kostede den kun dobbelt så meget.

"De dyre områder bliver ekstremt meget dyrere, når renten er så lav, og det vil sige, at når renten stiger, så skal forskellen mellem dyrt og billig også blive mindre. Det kan føre til prisfald på ejerlejligheder i storbyerne," siger Las Olsen.

Den analyse er Helge J. Pedersen enig i.

"Jeg kan godt være bekymret for dem, der er kommet ind sent på boligmarkedet, og som måtte have gældsat sig dyrt. Der kan man godt blive luret lidt af, at det ikke gør den store forskel nu og her, om man tager et lån på en eller fem mio. kr., hvis man har afdragsfrihed og en rente, der ligger tæt på nul," siger han.

Plusrente i Nationalbanken er langt væk

Mens renterne på realkreditobligationer er begyndt at stige, ligger Nationalbankens indskudsbevisrente stadig på minus 0,65 pct. Den har været negativ siden 2012, og selvom den danske økonomi er i fuld gang med en højkonjunktur, og renten derfor burde være positiv, ser ingen af de to cheføkonomer en stigning i år.

På grund af Danmarks fastkurspolitik er renten bundet til Den Europæiske Centralbank (ECB), som holder renten nede, fordi Sydeuropa halter økonomisk efter de nordeuropæiske lande.

Ifølge Helge J. Pedersen burde renten i Danmark ligge på 1,5-2 pct., hvis den afhang alene af vores egne konjunkturer. Men det niveau er vi ikke tæt på at ramme. Tværtimod.

"Vi er langt fra. Som jeg ser det, er det tidligst i 2019, at ECB vil begynde at sætte renten op fra de nuværende minus 0,4 pct., og positive renter ser jeg ikke før inde i 2020. Så der er langt endnu, før vi når op på et renteniveau, der hedder 1,5-2 pct. Der er meget langt endnu," siger Helge J. Pedersen.

Wilkes meningsmåling er foretaget midt i januar, så de adspurgte har ikke kendt til de seneste rentestigninger.