Pressenævnet kritiserer JP for brug af ordet "problembank"

Pressenævnet retter kritik af Jyllands-Posten, der i en artikel karakteriserede Sparekassen Himmerland som en "problembank". Artiklen har også været bragt her på FinansWatch.

Pressenævnet har i dag rettet kritik mod Jyllands-Posten for den 19. oktober sidste år at benævne Sparekassen Himmerland som værende en "problembank". Pressenævnets kritik går på, at Jyllands-Posten i artiklen ikke nærmere redegør for, hvad det er for et faktuelt grundlag, der ligger til grund for, at banken med rimelighed kan karakteriseres som en "problembank".

Læs her den artikel, som FinansWatch også har bragt, der ligger til grund for sagen.

Og læs her den fulde tekst i Pressenævnets kendelse, hvor man kan læse mere detaljeret om, hvorfor Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre et kendelsesresumé.

FinansWatch kopierer Pressenævnets afgørelse ind i bunden af den pågældende artikel, ligesom det i underrubrikken vil fremgå, at man som en del af artiklen også bør læse Pressenævnets afgørelse.

FinansWatch bringer de fleste af Jyllands-Postens finansartikler på sitet grundet en samarbejdsaftale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også