Finansrådet: Tungt kvartal på udlånsfronten

Fjerde kvartal så grimt ud på udlånbøgerne på flere måder - og det ser ikke ud til, at bedringen ligger lige for, lyder det fra Finansrådet.

Mindre efterspørgsel gg større tab. Sådan så udlånslandsskabet ud i bankerne i fjerde kvartal ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse, og det giver anledning til rynkede bryn i Finansrådet.

"I samme periode har bankerne måtte nedskrive flere virksomhedsudlån end før. Særligt på de mindre virksomheder. Det er én af konsekvenserne af det forværrede risikobillede, som det samlede erhvervsliv har stået over for det seneste halvår. Et risikobillede som ikke forbedres, så længe man ikke kan se enden på den europæiske gældskrise," skriver cheføkonom i Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, i en kommentar, hvor man dog også vedkender sig at medlemmerne har siddet lidt hårdere på pengekassen.

"De øgede risici ved at låne penge ud har bidraget til en svag stramning i bankernes kreditgivning. Stramningen er blandt andet kommet til udtryk i højere renter for kunderne," skriver Stenbæk og fortsætter:

"Det skyldes ikke alene de stigende tab, men også at bankernes finansierings- og kapitalomkostninger er øget på grund af uroen på især de europæiske pengemarkeder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også