Svensk pres for uafhængige bankformænd

Det svenske finanstilsyn lægger op til, at bestyrelsesformanden i en bank skal være uafhængig af storaktionærer. Det kan betyde farvel til Wahlroos i Nordea og Wallenberg i SEB.

Det skal være slut med, at bestyrelsesformanden i en bank repræsenterer en storaktionær i banken. Det mener i hvert fald det svenske finanstilsyn, skriver Berlingske Business, der citerer Dagens Industri.

I Sverige hedder formanden for Nordea Bjørn Wahlroos. Han er også formand for bestyrelsen i storaktionæren Sampo Group. I SEB hedder formanden Marcus Wallenberg, der er direktør Investor, der også er storaktionær i banken. Mange har derfor taget finanstilsynets udmelding som en hentydning til netop disse to formandsposter.

I Danmark følger Finanstilsynet også udviklingen tæt, dog uden at være klar med nye retningslinjer.

”Det er klart, at man er meget opmærksom på, at storaktionærer ikke bliver begunstiget. EU-kravene til uafhængighed i bestyrelser er dog ikke så detaljerede, som de ligger nu,” siger vicedirektør i Finanstilsynet Julie Galbo til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også