NemID fjerner indbrud i netbanker

Nemid forhindrer i stort omfang indbrud i netbanker.
RITZAU FINANS

Indførelsen af NemID har effektivt fået sat en stopper for den type kriminalitet, som kaldes indbrud i netbanker. Det vil sige forbrydelser, hvor gerningsmanden ved hjælp af et lille program får adgang til en kundes netbankkonto og kan fjerne penge herfra. Sådan lyder vurderingen fra Nordsjællands Politi, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nordsjællands Politi har kun modtaget ganske få anmeldelser om indbrud i netbanker i første halvår af 2011 og slet ikke nogen i andet halvår.

"En af årsagerne til nedgangen i antallet af netbank-indbrud er NemID. Jeg har tidligere anket over for bankerne, at det var for let at få adgang til selve kontoen. Men NemID har trukket meget hårdt i håndbremsen," siger vicepolitiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi.

Danske var udsat

Ifølge Frederiksborg Amts Avis' oplysninger har Danske Bank før indførelsen af NemID været følsom for netbank-indbrud, mens Jyske Bank, der havde en anden adgangsprocedure, ikke var så udsat.

"Efter NemID kan gerningsmændene ikke længere sidde rundt omkring i verden og downloade deres små fishing-programmer for at komme ind ad hoveddøren så at sige. NemID kræver et brugernavn og password for at komme ind ad havelågen, men koden skifter hele tiden, så man ikke kan komme ind ad hoveddøren til værdierne. Det øger sikkerheden," forklarer Flemming Poulsen.

(Ritzau Finans)

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også